Ejendomsoplysning

Ved salg af en ejendom er der en række forhold der kontrolleres og oplyses

Billede af kysten

Skemaer for ejendomsoplysning

Ved salg af ejendomme vil ejendomsmæglere og/eller advokater kontrollere flere forhold der kan have betydning for de nye ejere.

Til dette formål er der udfærdiget et ejendomsoplysningsskema, som du skal sende til kommunen. Du kan finde link til skemaet nedenfor.  
Vi kontrollerer oplysningerne, udfylder skemaet og sender det udfyldte skema tilbage.  
Ejendomsmægleren eller advokaten angiver ejendommens adresse, matrikelnummer og hvilke oplysninger han eller hun har brug for.

Besvarelsen af selve skemaet koster 400,00 kroner, mens vurderingsattest, BBR-ejermeddelse og skatteattest ( ejendoms- skatterestance) koster 70,00 kroner pr. stk.  

Følgende forhold kontrolleres og oplyses

  • Lokalplan/byplanvedtægt eller offentliggjort planforslag,
  • Igangværende byggesag eller miljøsag,
  • Adgangsforhold: kommunevej, privatvej eller amtsvej,
  • Varmeplan: naturgas eller fjernvarme,

Nedgravet olietank, nedgravningsår, evt.afblænding, 

Eventuelt kan andre forhold oplyses, såsom: hegnssynsag, brandsikring, fortidsminder, skoledistrikt, grundejerforening og bygningsattester.

Der vedlægges ikke dokumenter der kan findes på det digitale byggesagsarkiv.

Digital håndtering af ejendomsoplysninger

Har du ofte brug for ejendomsoplysninger, kan du blive oprettet i NetForvaltning Ejendomshandel. Gentofte Kommune er tilmeldt NetForvaltning Ejendomshandel, hvilket betyder, at kommunen kan modtage, behandle og returnere forespørgslen elektronisk.