Energibestemmelser

Energibesteemmelserne er blevet skærpet for at begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele

Skærpede energikrav

Energikravene til nye bygninger er blevet skærpet med 25 %, og samtidigt er der indført en ny lavenergiklasse 2015. Desuden er kravene til klimaskærmens isolering som helhed blevet skærpet.

Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre renoveringer, udkiftsningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele.

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning af klimaskærmens dele

Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning af klimaskærmens dele, skal der gennemføres energibesparelser. De nye bygningsdele og komponenter skal udføres med en forbedret varmeisoleringsevne.  Dette gælder f.eks. udskiftning af vinduer og tagbeklædning, og efterisolering af ydervægge og kældre.

Større ombygninger af klimaskærm og ændringer af varmeanlægget

Ved større ombygninger af klimaskærmen og ændringer af varmeanlægget skal der ske en generel forbedring af klimaskærmen og installationen, såfremt disse er rentable.

Ved udskiftning af vinduer stilles der nu krav til vinduers samlede energibalance, så der tages højde for den energi, der kommer ind ad vinduet.

Beboelse i tagetage

Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring, skal overholde bygningsreglementets isoleringskrav og gennemføres uanset om ændringerne eventuelt ikke er rentable.

Der er indført nye krav til varmepumper, kedler og cirkulationspumper

Bygningsreglementets bestemmelser herom skal iagttages.

Bestemmelserne om skorstene og ildsteder moderniseres som følge af nye europæiske standarder og nye typer oliefyringsanlæg

Bygningsreglementets bestemmelser herom skal iagttages.    

Bevaringsværdigt byggeri

Byggeri der i en lokalplan er udpeget som bevaringsværdigt er ikke omfattet af de nye energibestemmelser. 

 

Ansvarlig for siden:

Plan og Byg
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39983710