Genvejsmenu Digital Byggeansøgning Bygningsreglement 2010 Find bygningstegninger Byggeskadeforsikring Ved opførelse af nyt enfamiliehus eller ved anvendelsesændring fra erhverv til beboelse skal der tegnes en byggeskadeforsikring Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft den 1. april 2008 og indfører krav om en obligatorisk byggeskadeforsikring. Byggeskadeforsikringer gælder for det private boligbyggeri, og skal forebygge fejl og mangler samt problemer med skimmelsvamp. Efter loven skal en bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse, forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelse af byggeriet. Ved ansøgning om byggetilladelse skal der derfor foreligge dokumentation for, at der er indhentet tilbud til byggeskadeforsikring. Ved færdigmelding/ ibrugtagningstilladelse skal der foreligge endelig dokumentation for, at byggeskadeforsikringen er tegnet.