Lån til betaling af ejendomsskat

Er du 65 år eller får socialpension, delpension eller efterløn, kan du være berettiget til at søge om lån til betaling af dine ejendomsskatter.

For at være berettiget til lån til betaling af ejendomsskat skal du eller din ægtefælle have fast bopæl her i landet. Derudover skal du eller din ægtefælle enten have nået folkepensionsalderen på det tidspunkt, hvor ejendomsskatten forfalder til betaling, modtage efterløn eller få udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension.

Hvad kan der ydes lån til?

Der kan ydes lån til alle opkrævninger på ejendomsskattebilletten.

Opkrævning af vandafgifter vil fremover ikke mere ske på ejendomsskattebilletten, og afgifterne vil ikke længere være omfattet af lån til betaling af ejendomsskat. Vandforsyning og afledning af spildevand er ikke længere en kommunal opgave, efter at vandsektorloven er trådt i kraft.

Der vil i april måned blive fremsendt en særskilt regning fra Nordvand A/S med vand- og spildevandsafgifter. Henvendelser vedr. vandopkrævningen skal rettes til Nordvand A/S.  

Renteberegning

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er ændret med virkning fra 1. januar 2011. Renten skal ikke mere beregnes ud fra halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober i det foregående år, men ud fra en markedsrente. Markedsrenten udgør med virkning fra 1. januar 2014 1,84 %.

Lånebeløbene forrentes fremover med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler, af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober i det foregående år.

De tilskrevne renter er ikke fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.

På baggrund af den ændrede renteberegning i 2011, ydes der ved indfrielse et nedslag i de påløbne renter. Nedslaget for år 2011 udgjorde 33%. I de f'ølgende år reduceres nedslaget med 1 %, indtil nedslaget i år 2019 udgør 25%.  

Ansvarlig for siden:

Kommuneservice - Økonomi og Ejendomsskat
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39980000