Adresseforespørgsel

Hvis du søger oplysninger om f.eks. et familiemedlem, en ven, en tidligere klassekammerat o. lign., kan Folkeregistret muligvis hjælpe.

Du skal kunne identificere personen ved:

  • navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato eller
  • navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende eller tidligere) eller
  • navn (nuværende eller tidligere) og personnummer

Du skal rette skriftlig eller personlig henvendelse til Folkeregistret. Det koster 52 kr. at få udleveret en oplysning.

Hvilke oplysninger kan du få?

  • nuværende navn (medmindre dette er beskyttet)
  • nuværende adresse (medmindre denne er beskyttet)
  • eventuel stilling
  • eventuel markering af, at pågældende frabeder sig henvendelse, der sker i markedsføringsøjemed  
  • eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse (medmindre denne er beskyttet)
  • eventuel forsvinden og datoen herfor
  • eventuel udrejse og datoen herfor samt eventuel opgivet udlandsadresse (medmindre denne er beskyttet)
  • eventuel kontaktadresse og datoen herfor
  • eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor, og værgens navn og adresse

Ansvarlig for siden:

Kommuneservice - Borgerteam 1
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39983510