FAQ og service

Her kan du få svar på de mest almindelig spørgsmål om fjernvarme.

Spørgsmålstegn

Hvordan fungerer fjernvarme?

Fjernvarme er varmt vand, der cirkulerer i et lukket rørsystem fra kraftværkerne og gennem varmevekslere ud til forbrugerne. Det varme vand kommer fra overskudsvarme, der opstår i forbindelse med el- og varmeproduktion på kraftværkerne.

Hvor kommer fjernvarmen fra?

Fjernvarmen i Gentofte kommer fra affaldsforbrændingsanlæg og kraftværker i oplandet, herunder f.eks. Vestforbrændingen og Amagerværket.

Hvad koster fjernvarme i Gentofte?

På vores tarifblad nederst på siden kan du se de aktuelle priser på fjernvarme fra Gentofte Fjernvarme.

Den samlede pris afhænger af dit forbrug, og hvor godt dit centralvarmesystem er reguleret. I beregneren nederst på siden ”Beregn din besparelse” kan du se, hvor meget du kan spare ved at skifte fra gas eller olie til fjernvarme.

Prisen på fjernvarmeinstallationen afhænger af dit varmeforbrug og dit eksisterende centralvarmesystem, men vil typisk ligge mellem 30.000 – 60.000 kr. ved et almindeligt husstandsforbrug.

Hvordan skifter jeg til fjernvarme?

Som gas- og olieforbruger har du et eksisterende centralvarmesystem, som også er det, der bruges ved fjernvarmeopvarmning.

Du skal selv finde en godkendt installatør, der kan sørge for at nedtage din gamle kedelinstallation, og opsætte en fjernvarmeveksler i stedet for. De store fjernvarmerør nedlægges i den nærmeste større vej, hvorfra husstanden forbindes via et stik til varmeveksleren.

Når installationen er på plads, fungerer centralvarmesystemet som før, og du har varme i radiatorerne.

Hvornår får jeg fjernvarme?

Udbygningen af fjernvarme blev påbegyndt i starten af 2011. Se, hvor fjernvarmen kommer i 2012.

Hvordan opsiger jeg min gasaftale?

Gentofte Fjernvarme opsiger din gasaftale for dig. 

Hvem ejer hvad af fjernvarmeinstallationen?

Gentofte Fjernvarme ejer stikledningen fra vejen frem til ventil ved husindføring. Derudover ejer Gentofte Fjernvarme varmemåleren.

Se i rubrikken "dokumenter", og vælg filen "Illustration af ejerskab" for principtegning og illustration.

Kan Gentofte Fjernvarme hjælpe med finansiering af fjernvarmeinstallationen?

Ja, husejere i Gentofte Kommune har mulighed for at optage et lån igennem Gentofte Fjernvarme.

Find mere information om lån gennem Gentofte Fjernvarme. Selve ansøgningsskemaet findes nederst på siden under navnet "Låneansøgning 2012".