Kommunalbestyrelsen besluttede 30. januar 2012 at Gentofte Fjernvarme kan udvide i Vangede

Gentofte Fjernvarme (GFj) har undersøgt, om der med fordel kan foretages en udvidelse af fjernvarmenettet til at forsyne et område i Vangede. Kommunalbestyrelsen har den 30. januar 2012 vedtaget udbygningen af fjernvarmenettet, der nu sendes i høring.

Billede af Familie

Området i Vangede ligger i umiddelbar nærhed af GFj’s fjernvarmeforsyningsledninger. Ejendommene i området kan derfor forsynes med fjernvarme med en samfundsøkonomisk fordel, som kan begrunde, at forsyningen skifter fra naturgas til fjernvarme.

Gennemførelse af udbygningen forventes at kræve en investering for GFj på i alt ca. 100 mio. kr. over en periode på 7 år.

Godt for miljøet og godt for økonomien

Projektet er et udtryk for særdeles hensigtsmæssig energi- og miljømæssig forbrug af ressourcer. Målet har i mange år i dansk energipolitik været at fremme konverteringer af varmeforsyning til fjernvarme. I det givne projekt reduceres forbruget af olie og naturgas til fordel for et øget forbrug af fjernvarme.

Når projektet gennemregnes efter Energistyrelsens anvisninger udviser projektet positive resultater, hvad angår CO2, samfundsøkonomi og økonomi for brugerne. Gennemførelsel af udbygningen vil betyde en CO2-reduktion i Gentofte Kommune på 4.660 ton/år. Ved modernisering i produktionen af fjernvarme, vil der fremadrettet yderligere ske en reduktion af CO2-udledningen, hvorved CO2-udledningen for fjernvarme i hele kommunen reduceres.

Du kan læse hele referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. januar 2012 neden for.