Grønne tage

Et grønt tag er en smuk og effektiv måde at aflede og forsinke regnvand på, og når først taget er etableret, passer det næsten sig selv.

Billede af grønt tag af mos

Hvis du vil etablere et grønt tag, skal du søge byggetilladelse, da det er en større ændring. Det gælder både ved grønne tage på carport, skur eller hovedhus.

Et grønt tag er en lille have på taget med forskellige former for stenurter, græs, mos og mindre planter.

Disse planter vil især forår og sommer optage en stor del af regnvandet samtidig med, at der sker en stor fordampning til glæde for klimaet.

Det er en god idé at søge rådgivning angående konstruktionen hos (have-) arkitekter eller ingeniører.

Du skal overveje beplantning, dimensionering, underlag og sikring af huset.

Fordele og ulemper ved grønne tage

Fordele Ulemper 
Pynter i byrum og giver det jordareal tilbage, der er frataget ved husbyggeriet Der en en del planlægning forbundet med etableringen
Tiltrækker fugle, smådyr og insekter og er dermed med til at øge og bevare dyrelivet 
Konstruktionen skal sikres, så den holder til vægten
Tilbageholder vand i den oplagte jord og i planternes rodnet  Taget skal sikres mod fugt og tjekkes jævnligt
Isolerer huset og giver godt indeklima   Ved ekstreme regnskyl vil størstedelen af vandet løbe af taget, da planterne ikke kan nå at optage det. 

Økonomi

Grønne tager koster ca. 450-600 kr. pr. kvadratmeter, afhængig af hvillken beplantning og løsning man vælger. Den typiske løsning er sedum, som enten kan anlægges af gartner eller købes som rullemåtter, på samme måde som man bruger rullegræs.