Et regnvandsbed består af beplantning af et lille område med buske, pil og forskellige siv- og rørarter, som er egnede til fugtig jord.
Ligesom med anden nedsivning skal der også søges om nedsivningstilladelse ved regnbede. Derefter er det vigtigste at forholde sig til de afstandskrav ,der skal overholdes til selve huset og til naboskel.
Kravet til beboelseshuse er normalt 5 meter, men 2 - 2,50 meter hvis hældningen er væk fra huset.
Afstanden til naboskel er normalt 2 meter.
Kravene skal sikre, at der ikke kommer fugt tilbaqe til huset eller overløb ind til naboen.
Regnvandsbede er almindeligvis mellem 4 og 12 m2 store. De skal indeholde tilløb og et overløb.
Tilløbet kan være nedgravet i rør, men det kan også være åbent og stenforet og på den måde udgøre en dekorativ værdi i sig selv.
Overløbet kan være en faskine efter bedet, men det kan også udgøres af en græsplæne.
I forbindelse med selve nedsivningen bør man være opmærksom på, at bedet fungerer bedst, hvis halvdelen af en regnmængde er væk inden for 24 timer efter et regnskyl. Der bør heller ikke være synligt vand 72 timer efter et regnvejr. Hvis det er tilfældet, er bedet ikke dimensioneret godt nok.
En indretning med en faskine nedenunder bedet er en effektiv nedsivning.
Med hensyn til hvilke planter man kan plante, så se under "links" nedenfor.
Der er også inspiration at hente via dette link: http://www.youtube.com/watch?v=mrduMX3_K20
Fordele og ulemper ved regnvandsbede
| Fordele |
Ulemper |
|
De er dekorative og indgår som et levende element i haven
|
Kræver planlægning af landskabet, da omgivelserne skal være plane for at sikre nedsivning i stedet for nedløb over omgivelserne
|
|
De tilrækker insekter og småfugle og der skabes liv
|
Vegetationen skal plejes så den ikke gror til, sammenfiltrer og formindsker eller helt standser nedsivningen. Endeligt skal der vandes i tørre perioder
|
| |
Tilstopning. Tilløb og afløb skal tjekkes jævnligt
|
Hvis man vælger at lave regnvandsbedet selv, vil prisen for regnvandsbedet kun være afhængig af, hvilke planter man vælger, og hvor stort man laver bedet.
Et mindre bed kan derfor laves for et par hundrede kroner.
Et regnvandsbed kan med fordel laves som kombination med en faskine eller en regnvandsbeholder.
Vil man have hjælp til at lave regnvandsbedet, kan man kontakte en anlægsgartner og en kloakmester. Her kan du finde en autoriseret kloakmester.
Med hensyn til hvilke planter man kan vælge, er der her en række hjemmesider med planteforslag og ganske grundige artikler til inspiration.
Københavns Kommune har udarbejdet et metodekatalog, som også indeholder et afsnit om regnbede og plantelister.
Desuden har Haveselvskabet på deres hjemmeside en artikkel om regnbede, med dertil hørenede planteliste.