Sårbarhedskort

Sårbarhedskortet viser de steder i kommunen, der kan være udsatte i forhold til oversvømmelser, når det regner kraftigt

Sårbarhedskortet indikerer, hvor de mest sårbare arealer er lokaliseret i forhold til oversvømmelser og er dannet ud fra den danske højdemodels terrænkort (DTM).

Selve sårbarhedsanalysen er gradueret således, at den strækker sig fra de mest sårbare arealer (de dybeste og stejleste lavninger), hvor der oftere er sandsynlighed for oversvømmelse, til de meget sjældne store oversvømmelser (omfattende hele sammenhængende lavningsområder), som der er meget lille sandsynlighed for vil forekomme.     

Kommunen bruger sårbarhedskortet fremadrettet til at sikre, at de kommende års indsats på kloakområdet udføres de steder, hvor behovet er størst, når det drejer sig om at dæmme op for følgevirkningerne af klimaforandringerne. Sårbarhedskortet bliver udviklet løbende. Du kan se sårbarhedskortet her.

Hvad viser kortet?

På kortets farveskala svarer 0 til de mest sårbare arealer, hvor der oftere er risiko for oversvømmelse, hvorimod 10 svarer til de meget sjældent større oversvømmede områder. Kortet bør anvendes sammen med kommunens luftfoto, og i et tættere zoomniveau bør matrikel-luftfotoet anvendes som baggrundskort. Disse kort kan klikkes fra eller til som baggrundskort inde i selve kortet.

Hvad viser kortet ikke?

  • Kortet kan ikke anvendes til at se, hvor der sker opstuvning til terræn fra kloakken eller overløb
  • Kortet tager ikke højde for vejenes befæstningstype
  • Kortet tager ikke højde for områdernes jordbundsforhold
  • Kortet tager ikke højde for, om der drænet på de enkelte arealer

Da kortet er en overordnet screening af de sårbare områder, bør denne screening derfor sammenholdes med et historikkort, der viser, hvor der senest har været egentlige oversvømmede områder. Dette kan findes på Nordvands hjemmeside via link nederst på siden.

Hvad gør kommunen og Nordvand for at afhjælpe problemerne?

Flere af de problemområder, som sårbarhedskortet viser, kan ikke bare afhjælpes ved f.eks. at lægge større kloakrør eller bygge flere bassiner. Det kræver, at der tænkes i nye baner for at styre regnvandet.

Der er derfor et tæt samarbejde mellem kommunen og Nordvand A/S om, hvordan disse problemer bedst løses.

Læs mere i spildevandsplanen her.