Genvejsmenu Olietankforsikring Jordforurenings-loven Dækker forsikringen din olietank? Alle lovlige olietanke under 6.000 liter, som er i brug, er dækket af en forsikring Fra den 1. marts 2000 blev alle ejere af overjordiske og nedgravede lovligt installeret og ibrug værende olietanke under 6.000 liter omfattet af en obligatorisk forsikring, der dækker udgifterne ved oprensning efter en olieforurening. Du betaler til forsikringen via olieprisen, men der er en selvrisiko for tankejeren på 2.000 kr. Nedgravede villaolietanke fra før 1.april 1970 er dog ikke omfattet af forsikringen, med mindre Gentofte Kommune har godkendt fortsat brug af tanken. Forsikringsordningen er indgået mellem olieselskaberne i Danmark og forsikringsselskabet Topdanmark. Olieselskaberne sørger automatisk for forsikringen. Hvis uheldet er ude, skal grundejeren straks orientere både Topdanmark og kommunen. Læs mere om forsikringsordningen på Topdanmarks hjemmeside under bolig, via link her på siden. Ordningen er omfattet af jordforureningslovens §§ 48 og 49, som der også er link til her på siden.