Oversvømmede kældre er borgernes eget ansvar. Borgerne kan evt. kontakte Falck, skadeservice firmaer eller forsikringsselskab for assistance.
Hos Nordvand A/S kan borgerne registrere oversvømmede kældre, sådan at kommunen kan indsamle data på området. Henvendelser vedr. registrering skal ske til:
Nordvand A/S
Tlf. 39 45 67 00
Mail: nordvand@nordvand.dk
Hvis du ser tilstoppede vejbrønde og oversvømmelser på vejene i kommunen, beder vi dig henvende dig til:
Gentofte Kommune
Park og Vej
Tlf: 39 98 81 00
Mail: park-vej@gentofte.dk
Oversvømmelser
Oversvømmelser kan forekomme, fordi det ikke er muligt at give kloakkerne en størrelse, der kan modtage pludselige store mængder regnvand.
Oversvømmelser forsøges begrænset så meget som muligt ved bl.a. at etablere opsamlingsbassiner, ved løbende at sikre fri passage i de offentlige kloakledninger og ved at have kraftige pumpestationer. Desuden er der løbende kontakt til Danmarks Meteorologiske Institut omkring vejrforhold og nedbør.
Som Kommune har vi ansvar for en effektiv afledning af dit spildevand fra stueplan og andre etager over kælderniveau. Det er derfor dit ansvar som grundejer, at sørge for afledning af dit spildevand fra kældre.
Du kan selv gøre noget
For at få oplysning om, hvad du selv kan gøre for at undgå at få oversvømmelse i din egen kælder eller for selv at mindske regnvandsbelastningen på kloaksystemerne, har Nordvand A/S udarbejdet en række specifikke foldere om dette emne.
- Mindre regnvand i kloakken
- Vand i kælderen
- Nedsivning af tagvand i faskiner
Henvend dig til Nordvand, så sender de folderne til dig eller find dem her nederst på siden.
Desuden har Gentofte Kommune udarbejdet en række inspirerende sider om vand i haven. Det er muligt at få dele af tilslutningsbidraget retur, hvis man holder al regnvand på egen grund. Læs meget mere om dette på siderne om vand i haven.
Indmeld kælderoversvømmelser til Nordvand
Kommer du ud for den ubehagelige oplevelse at få vand i kælderen ved et kraftig regnskyl, er Nordvand A/S meget interesseret i at få dette at vide. Indberet det på www.Nordvand.dk eller alternativt ring til Nordvand på 3945 6700.
Badevandet efter kraftig regn
Ved kraftig regn kan badevandet blive forurenet og badning frarådes. Du kan nedenfor tilmelde dig vores SMS-service, og modtage en melding ved evt. udløbshændelser af spildevand til badevandet. Tilmeld og afmeld dig SMS-servicen via link øverst og nederst på siden.
Du har også mulighed for at se de seneste udløbshændelser, rapporteret fra 6 forskellige steder langs kysten, i vores område.
Du kan se prognose for badevandskvaliteten, lufttemperatur m.v. for de næste 4 dage. Se mere på oresund.badevand.dk.