Begravelseshjælp

Der kan søges om begravelseshjælp i afdødes bopælskommune. Ansøgningsskema fås hos bedemanden eller i Kommuneservice.

Billede af kors med påskeliljer

Begravelseshjælpen kan pr. 1. januar 2012 maksimalt udgøre 9.900 kr., afhængig af afdødes formue på dødsdagen. Der er dog to undtagelser: Hvis afdøde

  • er under 18 år, er hjælpen altid 8.300 kr.
  • er født før 1. april 1957, er hjælpen altid mindst 1.050 kr.

Formueberegning

Beregningsgrundlaget udgøres af afdødes formue på dødsdagen. Hertil lægges de formuerettigheder, der udløses som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks være udbetalinger fra ATP, forsikringer, pensionsordninger mv.

Hvis afdøde efterlader ægtefælle, er ægtefællernes samlede formue grundlaget for beregningen.

Formuegrænser

Hvis afdøde ikke efterlader ægtefælle, registreret partner eller børn under 18 år, er formuegrænsen 16.600 kr. Herefter nedsættes beløbet krone for krone, og der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 26.500 kr.

Hvis afdøde efterlader ægtefælle, registreret partner eller børn under 18 år, er formuegrænsen 33.150 kr. Herefter nedsættes beløbet krone for krone, og der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 43.050 kr.

Udbetaling

Begravelseshjælpen udbetales enten til bedemanden eller til ansøger. Det skal fremgå af ansøgningsskemaet, hvem hjælpen skal udbetales til.

Udbetaling af højest mulige begravelseshjælp finder normalt sted indenfor 1 måned, efter Kommuneservice har modtaget ansøgningen, dokumentation fra Skifteretten og evt. anden nødvendig dokumentation for afdødes - og evt. ægtefælles - formue og formuerettigheder.

Udbetaling af minimumsbeløbet sker normalt inden for 5 arbejdsdage.

Ansvarlig for siden:

Økonomi og Ejendomsskat
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39980000