Genvejsmenu Log på Digital post Bestil NemID Log på Genvej Digital post Digital post er din sikre personlige postkasse på nettet. Her kan du modtage og sende e-mails til det offentlige. Din digitale postkasse Med Digital post kan du nu kommunikere sikkert og digitalt med Gentofte Kommune. Når du logger på Genvej med NemID, ligger der et faneblad der hedder Digital post. Digital post er din personlige digital postkasse, der giver dig mulighed for at sende post til kommunen og andre offentlige myndigheder i Danmark. Du får samlet al din digitale post i samme postkasse. Det er nemt og sikkert at skrive til kommunen, modtage svar og opbevare posten Du har sikkerhed for, at kun du kan læse din private post Du kan nemt tilmelde dig Digital post fra alle myndigheder Du kan i din digitale postkasse tilmelde dig NemSMS – påmindelser fra det offentlige om fx tid til undersøgelse på sygehuset I postkassen kan du også se din post fra e-Boks. Det betyder, at du får samlet al din post fra både offentlige myndigheder og alle de private virksomheder, der sender til din e-Boks. Husk at vælge, at du vil modtage al post fra det offentlige i den. Sikkerheden er i top, det er lige så sikkert som at bruge netbank. NemID og den krypterede mail-forbindelse, er din (og det offentliges) garanti for, at ingen andre end dig, kan få adgang til de oplysninger, som bliver sendt. Husk at din digitale postkasse er ligesom en almindelig postkasse, den skal jævnligt tømmes. Der kunne være noget vigtigt med en deadline, som skal overholdes og det er dit ansvar at tømme din digitale postkasse.