Kørekort

Du kan bestille kørekort i Genvej eller ved at henvende dig i Kommuneservice.

Du kan ansøge om nyt kørekort i Genvej. Når du laver din kørekortansøgning i Genvej, skal du vedlægge et digitalt pasfoto, og du får herefter besked i Genvej (Nempost), om dit foto er godkendt, inden for to dage. Når dit foto er godkendt, skal du henvende dig personligt i Kommuneservice inden 30 dage for at skrive under. 

Ved fornyelse af kørekort pga alder eller sygdom, er det ikke muligt at ansøge via Genvej, da dit foto skal underskrives af din læge.

Du kan også søge om kørekort ved at henvende dig personligt i Kommuneservice. Husk foto og dit gamle kørekort og at udfylde et ansøgningsskema til kørekort. Du kan også få ansøgningskemaet udleveret i Kommuneservice.

Kørekort

På politiets hjemmeside, kan du læse mere om f.eks. forrnyelse af kørekort, ombytning af kørekort, udstedelse af internationalt kørekort m.m.

Se priser på kørekort, køreprøver m.m. via link til venstre. 

Foto

Du kan læse mere om kravene til fotos til pas og kørekort her.

Betaling

Når du bestiller dit kørekort på Genvej, skal du betale med Dankort. Hvis du henvender dig personligt i Kommuneservice for at bestille dit kørekort kan du betale enten kontant eller med Dankort. 

Bemærk at leveringstiden for kørekort er ca. 14 dage.

Åbningstider

Genvej har åbent 24 timer i døgnet alle ugens dage.

Kommuneservice har åbent mandag-onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-14.

Ansvarlig for siden:

Kommuneservice - Borgerteam 3
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39983360