Du kan ansøge om nyt pas og kørekort i Genvej. Når du laver din pas- eller kørekortansøgning i Genvej, skal du vedlægge et digitalt pasfoto, og du får herefter besked i Genvej, om dit foto er godkendt, inden for to dage. Når dit foto er godkendt, skal du henvende dig personligt i Kommuneservice inden 30 dage for at skrive under.
Ved fornyelse af kørekort pga alder eller sygdom, er det ikke muligt at ansøge via Genvej, da dit foto skal underskrives af din læge.
Du kan også søge om pas og kørekort ved at henvende dig personligt i Kommuneservice. Husk foto og dit gamle pas eller kørekort og at udfylde et ansøgningsskema til pas eller et ansøgningsskema til kørekort. Du kan også få ansøgningskemaerne udleveret i Kommuneservice.
Pas til børn
Børn skal have deres eget pas. Barnet skal selv eller sammen med en forælder henvende sig i Kommuneservice for at få et pas.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre skrive under på ansøgningsblanketten, men begge forældre behøver ikke møde at op. Har barnet ikke tidligere fået udstedt et pas, skal dåbs- eller navneattest medbringes. Du kan også bestille pas til dit barn via Genvej.
Foto
Du kan læse mere om kravene til fotos til pas og kørekort på politi.dk.
Betaling
Når du bestiller dit pas eller kørekort på Genvej, skal du betale med Dankort. Hvis du henvender dig personligt i Kommuneservice for at bestille dit pas eller kørekort, kan du betale enten kontant eller med Dankort.
Åbningstider
Genvej har åbent 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Kommuneservice har åbent mandag-onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-14.