Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang af sygesikringsgruppe 1-patienter.
Afstanden mellem din bopæl og lægens adresse skal være under 15 kilometer. I København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune er grænsen 5 kilometer.
Du kan søge om dispensation, hvis du ønsker at være tilmeldt en læge, hvis adresse er længere væk end 5/15 kilometer. Du kan hente et dispensationsskema i Kommuneservice. Lægen skal på dette skema attestere, at han eller hun vil acceptere dig som patient trods det overskredne afstandskriterium. Lægen skal acceptere dig som patient, fordi lægen forpligter sig til at tage på hjemmebesøg, hvis det skulle blive nødvendigt.
Skift af læge og/eller sygesikringsgruppe
Det koster 180 kr. at skifte læge. Du bliver tilmeldt din nye læge den dag, vi har modtaget din betaling. Du kan skifte læge så ofte, du vil. Se listen over lægerne i Gentofte Kommune.
Det koster 180 kr. at skifte sygesikringsgruppe. Vær opmærksom på, at der skal gå 12 måneder, før du igen kan skifte sygesikringsgruppe.