Genvejsmenu Bestil EU sygesikringskort Bestil sundhedskort Fang os på chatten Sygesikring ved rejser over en måned Du kan få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis, hvis du skal rejse på ferie til et EU/EØS-land i mere end en måned. Et blåt EU-sygesikringsbevis giver ret til læge- eller hospitalshjælp i det EU/EØS-land, hvor du opholder dig. Du er under opholdet dækket på lige vilkår med lokalbefolkningen i det pågældende land. Kronisk sygdom Lider du af en kronisk sygdom på afrejsetidspunktet, skal du medbringe et blåt EU-kort på rejsen. Bliver du under udlandsopholdet behandlet for lidelser i forbindelse med den kroniske sygdom, skal du fremvise det blå kort. Al anden (akut opstået) sygdom dækkes af det gule kort inden for den første måned. I nogle EU/EØS-lande er der egenbetaling i forbindelse med læge- eller hospitalsbehandling. I disse tilfælde kan du i Kommuneservice eller hos SOS International få mere at vide om refusionsreglerne. Du kan også indsende dine originale regningsbilag til SOS, som herefter vil vurdere, om du er berettiget til refusion. EU-kort for udstationerede Hvis du skal rejse til et andet EU/EØS-land eller til Schweiz som udstationeret for en dansk arbejdsgiver og ønsker at medbringe et EU-sundhedskort under dit udlandsophold, skal du aflevere et af følgende dokumenter til kommunen, før beviset kan udstedes: Hvis du er selvstændig eller privat ansat: Blanket E101 udstedt af Den Sociale Sikringsstyrelse. Hvis du er offentligt ansat: Et udsendelsesbrev eller lignende fra din arbejdsgiver. Hvis du er international transportarbejder: En afgørelse fra Den Sociale Sikringsstyrelse, der bekræfter at du er omfattet af den danske Sundhedslov. Vær opmærksom på at EU-kortet ikke dækker eventuel hjemtransport i forbindelse med behandling. EU-kortet gælder i 5 år.