I udstrækning svarer kommunen stort set til udstrækningen af det historiske Gentofte sogn.

Ud fra vikingelandsbyerne Gentofte og Vangede etableredes i middelalderen udflytterlandsbyerne Ordrup, Mellerup (har ligget mellem Ordrup og Jægersborg) og Jepstorp (senere Ibstrup nu Jægersborg). Antagelig har fiskerlejet Skovshoved en tilsvarende alder. Gentofte med middelalderkirke var sognets eneste kirkeby.

Som residensstaden Københavns nære opland mod nord har Gentofte tidligt mærket kongemagtens interesse for egnen og jagten i skovene.

Umiddelbart har Kong Hans og Christian den Andens kongsgård/landingsplads (begyndelsen af 1500) ikke efterladt tydelige spor. Derimod satte Frederik den Anden og Christian den Fjerdes interesse for jagt markante spor med Ibstrup som jagtgård og inddragelse af landsbyen Mellerups jorde til jagtrevir (omkring 1600). Her lod Christian den fjerde opføre et jagtslot lig Rosenborg men større. Samtidig etableredes ”Kongens nye Dyrehave ved Skovshoved” på indhegnede arealer ved Øresund. Den nuværende Charlottenlund Skov.

I forbindelse med oprettelsen af Jægersborg Dyrehave i 1671 blev Ibstrup under navnet Jægersborg hjemsted for den kongelige skov- og jagtadministration. Samtidig besluttedes anlæg af de kongelige lyst- og jagtveje igennem det nordlige Gentofte. Den første af disse var Ermelundsvej. I begyndelsen af 1700 blev et enestående historisk forløb af jagtrevirer bundet sammen med lange lige veje som pragtvejen Jægersborg Allé mellem Charlottenlund Skov og Jægersborg, og Ordrup Jagtvej fra Charlottenlund Skov til Jægersborg Dyrehave.

I 1752 overtog J.H.E. Bernstorff Jægersborg fasangård, der herefter fik navnet ”Bernstorff”, ligesom slottet fra 1759. J.H.E. Bernstorff var landboreformens fortaler og de store vejreformers drivkraft. Da Bernstorffsvej blev anlagt 1770 som snorlige vej efter samme princip som Kongevejen fra Vibenhus mod Hørsholm (Lyngbyvejen) var hovedstrukturen for det Gentofte som findes i dag lagt.

Kun de senere veje og baner har forstyrret mønsteret. Dertil må naturligvis lægges Strandvejen, der længe kun var en sandet udflugtsvej. Først med udbygningen i 30rne, bl.a. med Kystvejen fik Strandvejen sin nuværende form.

Der er udpeget og afgrænset kulturmiljøer i Gentofte i forbindelse med Charlottenlund Skov og dalstrøget med Hvidøre Bæk. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Desuden er der udpeget historiske vejforløb i kommunen af lokal såvel national kulturhistorisk betydning. Her skal blot nævnes de oprindelige landeveje der forbandt landsbysamfundene, Jægersborg Allé og Bernstorffsvej.

Der er medtaget et udpeget kulturarvsareal af national betydning i dalstrøget ved Hvidøre Bæk. Der er tale om et areal, der rummer en umistelig arkæologisk kulturværdi.

Københavns nyere befæstning er markeret med 11 dele.

Kortlægning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Gentofte Kommune er beskrevet i publikationen ”Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer”.

Atlasset peger på 33 bymiljøer og bebyggelser, som påkalder sig særlig interesse.

Endvidere fastlægges bevaringsværdierne for alle de ca. 14.500 bygninger, der er opført i kommunen før 1970. Bygningerne har fået en bevaringskarakter i forhold til deres arkitektur, deres betydning for og indpasning i miljøet, bevarings- og vedligeholdelsestilstanden, deres originalitet og endelig deres kulturhistoriske betydning.

Bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen, er markeret på kort i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte bydele.

I medfør af kommuneplanens generelle rammer gælder:

• at de er bevaringsværdige
• at bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse
• at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske efter Kommunalbestyrelsens godkendelse.
  

Bevaringshensyn

I forbindelse med lokalplanlægningen af områder skal der varetages en lang række bevaringsinteresser. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er tilstedeværelsen af bevaringsværdier så som fortidsminder, fredede bygninger og træer, bebyggelser, by- og kulturmiljøer, fredskov m.v. angivet med ”Bevaringshensyn” under de specifikke rammer for enkeltområderne.