Fremtidig byudvikling

Få her et overblik over Gentofte Kommunes muligheder for fremtidig byudvikling.

Rummelighed til boliger, 2009

Den største rummelighed til nyt boligbyggeri findes i området ved Tuborg Syd. Her kan der opføres ca. 65.600 m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til omkring 500 – 600 boliger afhængig af de valgte boligstørrelser.

Der er opført ca. 214 boliger og det forventes, at de resterende boliger opføres inden for de næste 5 -7 år.

Der er i kommunen i øvrigt en ikke anslået boligrummelighed i eksisterende etagehus- og villaområder samt centerområder.

Rummelighed til erhverv, 2009

Den største rummelighed findes ved Tuborg Syd, hvor der kan opføres godt 23.000 m² etageareal til erhvervsformål.

Herudover vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som f.eks. centerområder.

Rummelighed til offentlige formål, 2009

Der er reserveret områder på i alt ca. 3,9 ha til offentlige formål, jf. ovenfor om Arealreservationer.