Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som Kommunalbestyrelsen kan vedtage, men rammerne skaber ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført i rammerne.

Rammerne er ikke mere detaljerede end, at der fortsat er rimelig fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Der er således sikret mulighed for justering og detaljering i forbindelse med fastlæggelse af lokalplanernes bestemmelser, som i mange tilfælde vil være skærpede i forhold til rammernes.

Rammerne er opbygget efter en landsdækkende standard kaldet PlanDK. Standarden fastsætter anvendelseskategorier og sikrer en ensartet opbygning af rammerne.

Kommunens bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vist på rammekortet. Opdelingen i enkeltområder er foretaget ud fra, hvad områderne anvendes til - f.eks. til overvejende boligformål, erhvervsformål, offentlige formål osv.

Der er tilstræbt en opdeling med nogenlunde ensartet bebyggelse og anvendelse inden for hvert enkeltområde. Grænserne følger i princippet ejendomsskel og markante fysiske træk.

Hvor offentlige funktioner alene betjener det kvarter, hvori de ligger, er de ikke udskilt som selvstændige områder. Det gælder således børnehaver, parkeringspladser osv.

Påtænkte større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger, bør drøftes med Gentofte Kommune inden egentligt projekteringsarbejde sættes i gang, idet det som regel vil være nødvendigt at udarbejde lokalplaner samt foretage eventuelle heraf følgende tilpasninger af projekterne.

For arealer, som omfattes af en byplanvedtægt, godkendt i henhold til den tidligere byplanlov, gælder vedtægtens bestemmelser, indtil de eventuelt ændres ved en lokalplan.

Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af rammerne.

Servitutbestemmelser kan ophæves ved lokalplanlægning, for så vidt der er tale om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, jf. planloven.