Bydelscentrenes afgrænsning udgøres af områder benævnt med C i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Lokalcentrene udgør ikke selvstændige rammeområder, men deres afgrænsning er vist på kommuneplanens rammekort.

Lovgrundlag og landsplandirektiv

De nationale mål for detailhandelsplanlægningen er beskrevet i planloven. Det er disse mål som kommunalbestyrelsen skal tilgodese i sin planlægning:

• Planerne for detailhandel skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.
• Planerne skal sikre, at butikkerne placeres, hvor der er god tilgængelighed især for borgere uden bil.
• Planerne skal begrænse afstanden til indkøbsmuligheder og sikre en bæredygtig butiks- og centerstruktur.
• Planerne skal sikre, at butikker placeres i den centrale del af en by eller bydel.

Den 1. juli 2007 trådte en ny lov om detailhandelsplanlægning i kraft. Loven har til formål at give et serviceeftersyn af de gældende detailhandelsregler, skabe større klarhed over indholdet af reglerne, give større frihed for kommunerne til at planlægge inden for rammerne og samtidig give så vide rammer, at virksomhederne kan fortsætte udvikling af nye butikskoncepter.

De generelle regler om butiksstørrelser hæves med 500 m², uanset om der er tale om en daglig- eller en udvalgsvarebutik, således at en dagligvarebutik fremover må være på 3.500 m² og en udvalgsvarebutik på 2.000 m². Butiksstørrelsen kan øges med yderligere 200 m² til personalefaciliteter. Størrelse og placeringen af den enkelte butik fastsættes af kommunalbestyrelsen.

I loven opereres med begreberne bymidter (centrale dele af byen), bydelscentre (centrale dele af bydele) og lokalcentre samt aflastningscentre.

Der vil endvidere blive vedtaget et landsplandirektiv for detailhandelsplanlægningen i Hovedstadsområdet. Landsplandirektivet var i høring i foråret 2008.

Indtil der er udarbejdet kommuneplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i kommunen efter reglerne i den nye lov, kan der kun offentliggøres forslag til og endeligt vedtages kommuneplantillæg samt lokalplaner for bydelscentre, lokalcentre, aflastningsområder, områder til særlig pladskrævende varer og enkeltstående butikker, der er i overensstemmelse med de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1. januar 2007.

Indtil Miljøministeren har fastsat regler om afgrænsning af bymidter og bydelscentre kan eksisterende afgrænsninger ikke ændres.

Indtil landsplandirektivet om detailhandel er vedtaget, er de gældende retningslinjer indeholdt i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. Der er heri udpeget 10 regionale centre samt yderligere 55 centre med regional betydning til centrale byområder.

Rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i de centrale byområder skal fastsættes i kommuneplanen. Et antal andre centre afgrænses i regionplanen og tildeles også en specifik ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er fastsat til 3.000 m² bruttoetageareal og den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er fastsat til 1.500 m² bruttoetageareal.

I Gentofte Kommune er Hellerup bydelscenter udpeget som center med regional betydning. Ordrup og Charlottenlund bydelscentre er givet en ramme på 5.000 m². Gentofte, Vangede og Dyssegård bydelscentre er hver givet en ramme på 3.000 m². Øvrige butiksområder, der kun har lokal betydning, gives ikke en ramme i regionplanlægningen. Rammerne for disse fastlægges i kommuneplanen, så længe centrene ikke overstiger 3.000 m². Rammerne er inklusiv eventuel restrummelighed i eksisterende lokalplaner.

Storbutiksbebyggelsen ved Nybrovej er udpeget som aflastningscenter med fastholdelse af den eksisterende ramme, afgrænsning og anvendelse.

Regionplanen angiver butiksstørrelser og byggemuligheder i bruttoetageareal, som planloven foreskriver. Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsareal, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, også medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke til butiksarealet.

Gentofte Kommunes centerstruktur

I hovedstrukturen fastlægges de maksimale butiksstørrelser, der kan tillades i lokalplaner for kommunens forskellige centerområder. Endvidere fastlægges de maksimale udvidelsesmuligheder for de forskellige centre.

Muligheden for at etablere store butiksenheder i Gentofte Kommune er generelt begrænset. Der er således ikke mulighed for at etablere butikker, der på grund af størrelsen har et opland, der rækker ud over et naturligt, lokalt opland.

Denne centerstruktur har gennem årene vist sig bæredygtig i forhold til at sikre de lokale indkøbsmuligheder.

Mere end 2/3 af samtlige boliger i kommunen har under 500 m til et supermarked eller minimarked.

Den decentrale centerstruktur betyder korte daglige indkøbsrejser med et lavt transportbehov med bil internt i kommunen. Centerstrukturen er således med til at opfylde trafikale og miljømæssige målsætninger om trafiksikkerhed, lavt energiforbrug og begrænsning af luftforurening og trafikstøj.

Der er dog tidligere givet enkelte tilladelser til større butikker.

Storbutikscenteret ved Nybrovej er opført uden for kommunens centerstruktur og har et opland, der omfatter en stor del af det nordlige hovedstadsområde.

I Kommuneplan 2009 er der ikke foretaget ændringer i den eksisterende centerstruktur.

Fornyelse af bydelscentrene

For at sikre de bedste rammer for den fortsatte udvikling af den lokale detailhandel i kommunen, har Kommunalbestyrelsen til hensigt, at der skal ske en fornyelse/forskønnelse af kommunens 6 bydelscentre.

Analyse af detailhandelen

Firmaet ICP har for Gentofte Kommune i februar 2005 gennemført en brugeranalyse. Analysen er gennemført med interviews af 250 kunder og 5-7 erhvervsdrivende i hvert af kommunens 6 bydelscentre.

Analysen kortlægger indkøbsadfærden samt holdningerne til bydelscentrenes nuværende indhold og fysiske fremtoning samt forventninger og ønsker for bydelscentrene i fremtiden.

Analysens resultater er sammenfattet i rapporten ”Gentofte Kommunes bydelscentre – brugeranalyse 2005”.

Der er forskel på brugernes vurdering af de 6 bydelscentre og på ønsker til forbedringer. Et fælles ønske er bedre café- og bespisningsmiljø. I Charlottenlund, Gentofte, Vangede og Dyssegårds bydelscentre ønskes et bredere butiksudbud. Herudover er der forbedringsforslag til de enkelte centre for så vidt angår trafik- og parkeringsforhold, gadebelysning, inventar og beplantning.

I forbindelse med analysen har ICP endvidere udarbejdet et såkaldt Shopping Index for hvert bydelscenter. Shopping Indekset er et værktøj til at sammenligne forskellige detailhandelskoncentrationer - bymidter eller butikscentre. Shopping Indekset består af fire kategorier: detailhandel, service, miljø og tilgængelighed/parkering.

Hellerup bydelscenter har i dag det højeste Shopping Indeks efterfulgt af Charlottenlund, Ordrup og Gentofte bydelscentre. Dyssegård og Vangede bydelscentre opnår den laveste score i indekset.

Tidligere undersøgelser

I 1998 blev der gennemført en stor analyse af detailhandelen i Københavns Amt. Analysen omfattede bl.a. butikkernes antal, lokalisering, art og størrelse, attraktionsværdi, forbrugernes indkøbsadfærd og detailhandelens omsætning.

Der blev udfærdiget rapporter dels for de enkelte kommuner, dels for amtet som helhed. Rapporten for Gentofte Kommune viste, at der var god sammenhæng mellem den faktiske fordeling af butikker og målsætningen om en decentral butiksforsyning i kommunen.