Forhold til anden planlægning

En kommuneplan udarbejdes altid i henhold til Planloven og i forhold til retningslinierne udstukket i andre sektorlove.

Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i planloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2007, der samtidig er grundlag og ramme for administrationen af en række sektorlove som for eksempel miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.

Kommuneplanen må ikke stride mod den ønskede fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan (§ 11, stk. 4), mod regler og beslutninger, som miljøministeren har udstedt efter planlovens § 3 for at sikre landsplanmæssige interesser, landsplandirektivbestemmelser om detailhandel og landsplandirektivet for hovedstadsområdet, Fingerplan 2007.

Desuden kan anden lovgivning og andre myndigheders planlægning fastsætte retningslinier for kommuneplanlægningen.

Planlægningen i nabokommunerne

Planlægningen i Gentofte Kommune og i nabokommunerne har berøringsflader i forbindelse med grænseoverskridende funktioner som centre, trafik og grønne områder.

Københavns Kommunes trafikstruktur er integreret i hele regionens trafikstruktur, og kan kun udvikles i nøje sammenhæng med denne. Byudviklingen i Nordhavnsområdet i Københavns Kommune er af væsentlig interesse for Gentofte Kommune, idet konsekvensen af udbygningen kan betyde forøgelse af den trafikale belastning af vejsystemet i Gentofte Kommune.

Der er truffet en aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om, at Københavns Kommune etablerer en ny vejforbindelse – delvist i tunnel - fra Nordhavnen til Lyngbyvejen (Nordhavnsvejen). Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune har i høringssvar vedr. Fingerplan 2007 forudsat, at den nye vej/tunnel anlægges før udbygningen af Nordhavnsområdet og at den gives en udformning og ledsages af en afmærkning og skiltning, der rent faktisk får trafikanterne til at vælge den nye vej og ikke vælge alternative ruter gennem Gentofte. Kommunalbestyrelsen finder, at dette trafikanlæg bør indgå i de beslutninger, der skal træffes for at sikre en fornuftig trafikal løsning i det indre storbyområde.

Den Regionale Udviklingsplan

Regionerne har udviklet en ny plantype, den regionale udviklingsplan, der er de nye regioners omdrejningspunkt i deres nye rolle som udviklingsdynamoer.

Hovedstadsregionen har til opgave, at udvikle regionale udviklingsplaner, som skal udtrykke hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Den regionale udviklingsplan skal således fokusere på de overordnede og mere strategiske visioner for den fremtidige udvikling af regionen - især med vægt på at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser.

Den Regionale Udviklingsplan for Region Hovedstaden blev vedtaget i sommeren 2008.

Fingerplan 2007

Landsplandirektiv for hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, viderefører generelt de overordnede strategier og retningslinier for byudvikling i HUR´s Regionplan 2005, men i en tilpasset form, der giver kommunerne større råderum.

Hovedstrukturen for byudviklingen i hovedstadsområdet er den karakteristiske fingerby. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdelingen af Hovedstadsområdet i by og land, samt principperne for lokalisering og trafikplanlægning.

Den overordnede trafikstruktur består af de radiale vej- og baneforbindelser, der er suppleret med tværforbindelser på tværs af fingrene. Hvor de radiale baner krydser tværforbindelserne udpeges kollektive trafikterminaler af særlig betydning for trafik og lokalisering - de såkaldte knudepunktsterminaler.

Alle eksisterende og besluttede stationer på S-banerne, Kystbanen, Vestbanen frem til Roskilde, Øresundsbanen og Metroen er udpeget som lokaliseringspunkter for afgrænsning af stationsnære områder.

Det stationsnære område er skematisk afgrænset inden for en radius af 1 km fra stationen. Den konkrete udpegning skal ske i kommuneplanlægningen. I Fingerplan 2007 er stationsnærhedsprincippet videreudviklet. Kommunerne kan fortsat afgrænse de stationsnære områder ud fra det såkaldte amøbeprincip, men der skal nu også udpeges et kerneområde inden for gangafstande op til 600 m fra stationen.

Trafikale og miljømæssige forhold

Gentofte-Plan 2008, herunder Kommuneplan 2009, fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen næsten er udbygget. Kommuneplan 2009 fastlægger således ikke nye rammer for fremtidige anlægstilladelser, og der er ikke tale om større ændringer - herunder trafikale ændringer. De tiltag og emner, som planen indeholder, er alle forbedringer af eksisterende forhold.

I Kommuneplan 2009 er kulturarven implementeret. Desuden er der formuleret en strategi for det grønne, der på sigt vil medføre en forbedring af miljøet. Strategien tydeliggør og lægger vægt på kommunens rekreative værdier, der skal medvirke til at skabe bedre sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Gentofte Kommunes grønne struktur indgår som et væsentligt element, fordi adgang og nærhed til grønne omgivelser har stor betydning for menneskers trivsel, sundhed og friluftsliv og naturkontakt i hverdagen.

Det vurderes derfor, at Gentofte Plan 2008 herunder Kommuneplan 2009 vil have en positiv indvirkning på miljøet i Gentofte Kommune såvel i Hovedstaden som helhed.

Derfor er der ikke udarbejdet en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009.

Overordnede retningslinjer for Gentofte Kommune

Af retningslinjer i regionplanen af særlig betydning for Gentofte Kommune kan nævnes:

Hellerup Station og Klampenborg Station er udpeget som knudepunktstationer.
Motorringvejen udvides til 6 spor på strækningen Jægersborgvej - Køgemotorvejen.
Landsplandirektivet for hovedstadsområdet giver mulighed for, at der etableres en vejforbindelse mellem Københavns Havn og Lyngbyvejen, herunder et tilslutningsanlæg mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3.
Der kan anlægges en skinnebåren kollektiv tværforbindelse fra Lyngby til Glostrup (Lyngby-Glostrup Ringbane).
Der skal arbejdes for en planlægning af manglende strækninger i det rekreative stinet, herunder en strækning langs kysten ved Tuborg-området og en strækning mellem Gentofte Rende og Emdrupvej.
Landsplandirektiv for detailhandel. Landsplandirektivet er beskrevet i afsnittet ”Centerstruktur og detailhandel”.
Ermelunden og Ordrup Krat er sammen med Jægersborg Dyrehave, Gentofte Sø og Brobæk Mose udpeget som områder med biologiske værdier.
Ermelunden og Ordrup Krat er udpeget som områder med geologiske, kulturhistoriske værdier samt som kulturmiljø i forbindelse med kulturmiljøet Jægersborg Dyrehave.
Der er fastlagt en skærpet målsætning for kystvande ved badestrandene Bellevue, Charlottenlund og Hellerup. Badevandet skal fremstå hygiejnisk og æstetisk.
Der er udpeget en stor del af Gentofte Kommune som område med særlige drikkevandsinteresser. Her må ikke placeres grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg.

Kystnærhed

Bestemmelser vedrørende lokalplaner omfattende kystnære områder er formuleret i de generelle rammer. Efter disse skal ny bebyggelse inden for det kystnære område indpasses i den kystlandskabelige helhed. Der skal tage hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen, til natur-interesser på de omgivende arealer og nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.

Strandbeskyttelse

I Gentofte Kommune er Bellevue Strand, Charlottenlund Strandpark og Charlottenlund Skov omfattet af strandbeskyttelseslinjen, jf. bekendtgørelsen om en 300 m strandbeskyttelseslinje fra år 2000.

Natura 2000

Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget som Natura 2000 område. Områderne skal beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg m.v., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

Natura 2000 udgør et netværk af særligt værdifulde beskyttede naturområder gennem EU og omfatter EU’s direktiv om habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter, der har særlig betydning for EU.