Gentofte Kirke er opført som en bastant, men beskeden bygning, med en meter tykke mure af kløvede kampesten.

I slutningen af 1300–tallet blev den romanske byggestil afløst den gotiske. Hen imod midten af 1400–tallet fik kirken sit statelige og solide tårn, der gjorde bygningen markant og synlig i hele sognet, og med en "kvinde" indgang, tilføjet på nordsiden, fik kirken sin endelige form som "korskirke".

I henhold til Christian V´s danske lov havde præster og kirkeværger, når de døde i embedet, ret til fri begravelse i kirken, og af og til også deres familie.

Embedsmændene på Jægersborg ladegård, fra 1717 kaserne, købte efter tidens skik deres gravsteder indenfor kirkens mure.

Mindetavle for Johan von Lange i kirkens Våbenhus

 

Efter 1757 blev det bestemt at begravelserne kun måtte foretages i kirkens midtergang.

Af hygiejniske grunde, blev det i 1762 bestemt, at der ikke måtte foretages flere begravelser under kirkens gulv. Der blev dog med mellemrum dispenseret fra den regel, således i 1776 for skovrider Johan Georg von Langen, i 1777 for to komtesser Stolberg og en komtesse Bernstorff, sidst og slutteligt i 1813 for generalløjtnant Vilhelm von Berger.

Der blev opført et ligkapel i 1822 øst for kirken. Dette blev erstattet i 1883 med et større kapel ude på kirkegården. Begge kapeller er nu nedrevet, og i stedet blev der opført en kombineret kapel- og kontorbygning i skellet mod præstegården.

Flere af de gamle "ligsten" fra kirkegulvet er opsat på kirkens ydervægge samt på materialgårdens vægge.

Gentofte Kirkegård

Gentofte Kirkegård var kommunens eneste begravelsesplads indtil 1892, da Ordrup Kirkegård blev anlagt. Kirkegården lå udenom kirken, helt åben udsat for vejr og vind, og der blev klaget over, at fæ og kvæg havde fri adgang til kirkegården.

Til hver af sognets gårde hørte et gravsted, og her lod generation på generation deres afdøde begrave.

                                                         Andreas Bernstorffs gravmæle 

Epidemierne i 1654 og 1711 bortrev store dele af befolkningen, og det kneb stærkt med plads på den lille kirkegård.

Jorden omkring kirken voksede sig højere og højere. Selv i dag ligger den ældste del af kirkegården betydeligt højre end det omkringliggende terræn. Hverken den reglementerede 3 alens dybde og de 20 års gravfred kunne overholdes.

Registreringer fandtes ikke, så ofte skete det, at lig, som ikke altid var helt formuldede, så dagens lys, og lige så ofte undlod man at nedgrave disse jordiske rester, der tilfældigt blev henkastet rundt omkring på kirkegården.

Der fandtes ingen gravere. De pårørende måtte selv kaste graven, reguleringer af terrænet fandt ikke sted, og gange mellem gravstederne kom først på et langt senere tidspunkt.

Endnu så sent som i 1807 og 1813 påtaler biskoppen de uanstændige forhold som herskede på kirkegården.

Opdeling i kirkegårds-afdelinger

Afdeling A indeholder mange vejnavne, som er opkaldt efter de gamle gårde, f.eks. Smakkegård, Holmegård og Havsgård.

Gårdgrave ved kirken

Først omkring 1828 blev kirkegården udvidet med et mindre areal af præstegårdsjorden. Samtidigt fulgte en hårdt tiltrængt regulering og systematisering af hele kirkegården, gravene blev nummeret og den første kirkegårdsprotokol blev taget i brug.

Gravstederne fik hver deres indhegning af klippede hække eller jerngitre, og man anlagde grusdækkede stier, så det var nemt at færdes mellem gravstederne, uden at man skulle gå over andres gravsteder.

Gårdgrav

 

I 1854 fik man endnu 5.185 kvm af præstegårdens jord, og kirkegården var nu på ca. 8.000 kvm. Udvidelsen var strengt nødvendig efter, at koleraen var kommet til sognet og havde medført mange dødsfald. Udvidelsen svarer nogenlunde til afdeling B.

Herefter er kirkegården blevet udvidet efter behov:

                                            

Afdeling C i 1873

Afdeling D i 1891

Afdeling E i 1917

Afdeling F i 1925

Afdeling G i 1965

Afdeling H i 1986

 

Gammelt støbejernskors ved materialgård

Gravminder

Indtil slutningen af 1700-tallet kunne man ikke finde monumenter udover simple gravmæler af træ eller jernkors med navneplader.

En af de første ligsten blev i 1788 lagt over gårdejer Cornelius Lorentzen af Stengården. Stenen findes endnu, opsat på kirkens østvæg.

Cornelius Lorentzens ligsten

Siden hen er der rejst mange monumenter over kendte og ukendte Gentofte borgere.

Nationalmuseet har i 1987–88 foretaget en systematisk gennemgang af kirkegården med henblik på en registrering af bevaringsværdig gravminder, således at de mange kulturminder, der findes på Gentofte Kirkegård bliver bevaret for eftertiden.

Kirkegården har udarbejdet en folder over bevaringsværdige gravminder, der bevarer mindet om fortjentsfulde mænd og kvinder. Folderen udleveres fra Kirkegårdenes Administration på Mariebjerg Kirkegård.

Stephan Nylands oprindelige gravmæle. Opstillet i kirkegårdens kapel