Klimaambassadører

I forlængelse af budgetaftalen for 2011 er der i Agenda 21 handleplanen for 2011, som Teknik og Miljøudvalget vedtog i april 2011, fastlagt et Klimaambassadør projekt.

Billeder af sparepære efhvervsaffald

For at nå bredt ud med Klimaambasadørene er projektet delt op i to grupper:

Frivillige klimaambassadør rettet mod borgere

Dette delprojektet skal via inddragelse af frivillige styrke borgere i en mere klimavenlig adfærd.

Klimatiltag i boligen vil blive præsenteret ved temaaftener i adspurgte lokale foreninger og temaaftenernes deltagere vil herefter sprede klimatiltag i boligen såsom udskiftning af glødepærer til sparepærer, montering af vandsparer på vandhanen, vandsparetoiletter samt gode råd til at ændre de daglige vaner i en mere klimavenlig retning i deres eget netværk, hos venner, familie og naboer.

Projektets er i første omfang afgrænset til Vangede, men tanken er på sigt at udbrede det til andre bydele, hvor projektet så vil blive tilpasset de givne rammer for at opnå størst mulig effekt.

Projektet/konceptet bliver evalueret ved årsskiftet i den årlige status for agenda 21-handleplanen. 

Sidste nyt fra Klimaambassadørerne i Vangede

Har alle læst artiklen i Gentofte Lige Nu? Her fortæller en af de engagerede klimaambassadører om hvorfor hun har meldt sig til netop dette lokale initiativ. I Vangede er Klimaambassadørerne en lokal kendt borger der gerne vil hjælpe til med at skabe kommunens første klimavenlige bydel. Og der er mange der bakker op om projektet!

Klimaambassadørerne i Vangede vil være at finde på gader og stræder i uge 19. Samtidig har klimaambassadørerne sammensat et spændende program der er åbent for alle interesserede og som vil blive annonceret her på siden samt lokalt i Vangede, på kommunens biblioteker etc. Foreløbig er følgende på programmet:

D. 18. april Rundvisning på Ermelundsværket

D. 31. maj: ”Kom ind i Klimakampen -forslag til en mere klimavenlig hverdag” ved Thomas Vinge på Vangede Bibliotek

Klimaambassadørerne er åbne for forslag til andre gode emner, så alle er velkomne med forslag.

Hvis du finder projektet interessant og selv kunne tænke dig at etablere en Klimaambassadørgruppe i en af kommunens andre bydele eller blive en del af gruppen i Vangede, så kontakt Grøn Guide Gentofte på libj@gentofte.dk

Klimaambassadører på skoler og i institutioner

En række medarbejdere er udvalgt til i samarbejde med de tekniske servicemedarbejdere, at registrere forbrug af el, vand og varme samt igangsætte projekter, som kan reducere forbruget på de enkelte skoler og institutioner. Det er også klimaambassadørernes rolle at stå i spidsen for kampagner, aktiviteter og undervisningsforløb, som på den mere adfærdsmæssige side, kan føre til reduceret energiforbrug og dermed bidrage positivt til Gentofte Kommunes CO2-regnskab.

Klimaambassadører på skoler og institutioner er netop i gangsat og vil løbende blive evalueret via statusopgørelse for den årlige agenda 21-handleplan.

Eksempler på konkrete projekter:

  • Dyssegårdsskolen er i gang med at planlægge en hel featureuge om klima og har målsætninger både i forhold til personale, elever og forældre.
  • Elevrådet på Gentofte Skole samarbejder med klimaambassadøren om en adfærdskampagne på skolen.
  • Børneinstitutionen Kirsebærgården er i gang med at udfase tørreskabe.

 

Ansvarlig for siden:

Natur og Miljø
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39988575