Trafiksikkerhedsplan

Gentofte kommune tager endnu et middel i brug for at gøre det endnu mere sikkert at færdes i trafikken i Gentofte. Det nye værkstøj er en trafiksikkerhedsplan, som skal være med til at sikre den bedste prioritering i trafiksikkerhedsarbejdet.

Billede af barn på cykel

Kommunalbestyrelsen har som et af sine mål for 2011, at ”trafiksikkerheden skal øges, og at antallet af tilskadekomne i trafikken skal falde 6% om året”. For at nå det mål, har Teknik- og Miljøudvalget i november 2010 besluttet at udarbejde en trafiksikkerhedsplan.

 

Hvad består planen af?

 

Planen består af en samling af det nyeste data, statistik viden og erfaringer som kommunen og det lokale politi har indsamlet om trafikken og trafiksikkerheden i Gentofte. Derudover består den af en stor mængde data som indsamles blandt kommunens borgere - her iblandt de mange skolebørn som dagligt færdes i trafikken på cykel eller til fods. Undersøgelsen er en meget central del af planen og kommunen opfordrer derfor alle borgere til at udfylde spørgeskemaet.

 

Når alle data er samlet og analyseret skal trafiksikkerhedsplanen fremlægges for politikerne og i høring blandt borgerne. Dette forventes at ske i efterår/vinter 2011.

Trafiksikkerhedsplanen vil årligt blive omsat til konkrete handleplaner med mål og prioriterede indsatser.