Det kan være, at du skal have materialer fra byggemarked, at du har brug for at have en container stående i forbindelse med noget byggearbejde, at du er ved at få lagt en ny indkørsel, eller andet, hvor du har brug for at benytte et stykke af vejarealet, skal du huske at kontakte Park og Vej, Vejmyndigheden om tilladelse.
Det er vigtigt, at det, der bliver lagt på vejarealerne, ikke er til fare for den øvrige færdsel. Hvis du glemmer at søge tilladelse, er det en overtrædelse af både Færdselsloven og Vejloven.
Læs mere om reglerne i "Retningslinier for råden over vejareal" her, eller udfyld ansøgningsblanketten på linket "Almindelig råden".
Containere
Hvis du skal have en container opstillet, kan du læse retningslinierne under Containere. Husk at det altid er ejeren af containeren der skal søge om tilladelse.
Du kan søge om tilladelse ved brug af linket "Almindelig råden".
Vejfester
Hvis I skal holde en vejfest, og vejen skal spærres, skal I indhente tilladelse hos Park og Vej.
Læs retningslinjerne under Vejfester, hvor du også kan finde ansøgningsblanketten "Udendørsarrangementer".
Skal du grave?
Skal du grave i veje, fortove eller rabatter m.m. på offentlige veje eller private fællesveje, så skal du have en gravetilladelse samt ledningsoplysninger, inden du påbegynder arbejdet. Læs mere under Gravetilladelser i venstremenuern.
Tv/film lydoptagelser
Hvis du skal optage en film eller reklame i Gentofte Kommune, beder vi dig orientere Park og Vej og bebeoerne i området.
Såfremt du i forbindelse med filmopptagelserne har brug for at afspærre til parkering af filmbus eller lignende, skal du søge Park og Vej om tilladelse til dette minimum 7 dage før optagelsen. Brug ansøgningsblanketten "Almindelig ansøgning om råden over vejareal til TV/film lydoptagelse" på linket " TV/film og lyd".
Udendørsservering
Hvis du som forretningsdrivende ønsker at have udendørsservering, skal du ansøge Park ogVej om dette. Benyt dette ansøgningsskema på linket "Udendørsservering".