Formålet med retningslinierne er at give borgere og erhvervsdrivende en nem og hurtig vejledning i, hvad der skal søges tilladelse til, og hvem der skal ansøges hos. På den måde sikres, at gravearbejde på vej- og fortovsarealerne ikke er til unødig gene for borgerne. Der lægges bl.a. vægt på, at fodgængere - herunder i høj grad handicappede - har gode passagemuligheder, og at anvendelsen af vej- og fortovsarealerne ikke skæmmer bybilledet.
Retningslinierne for råden over vejareal, vil i fornødent omfang blive håndhævet - evt. i samarbejde med politiet.
Ansøgning om gravetilladelse
Når en ledningsejer får brug for at grave i vejarealet, skal der bl.a. indhentes en tilladelse hos ejeren (vejmyndigheden) af vejen. For at opnå en tilladelse, skal der indsendes en anmodning til kommunen, hvilket foregår på en papirblanket, enten ved at få fremsendt et ansøgningsskema, udskrive blanketten her på siden, eller udfylde blanketten hvorefter den udskrives og skrives under.
Bemærk: Ved udskrivning af blanket, anvend "udskriv side".
Ansøgningen udfyldes af ledningsejeren og vedlægges skitsetegning og sendes med postvæsnet til kommunen. I kommunen behandles ansøgningen, og der udstedes en tilladelse til ledningsejeren.
Ansøgningsskemaet indsendes senest 8 dage, før arbejdet påtænkes påbegyndt,
til Park og Vej.
Ledningsoplysninger Når du modtager en gravetilladelse vil der medfølge ledningsoplysninger på kommunens vand- og kloakledninger samt signalkabler. Disse skal ikke søges særskilt hos de enkelte ledningsejere. Når du modtager en gravetilladelse vil der medfølge ledningsoplysninger på kommunens vand- og kloakledninger samt signalkabler. Disse skal ikke søges særskilt hos de enkelte ledningsejere.
Tidligere amtsveje og motorveje i Gentofte Kommune
Følgende veje i kommunen er tidligere amtsveje og er overtaget 1. januar 2007 til kommuneveje af Gentofte Kommune.
Lyngbyvejen (lokalgaden), Tuborgvej, Søborg Hovedgade, Hvidørevej.
Strandvejen mellem Kbh. kommunegrænse og Jægersborg Allé, Kystvejen, Strandvejen fra Hvidøre Park til Lyngby kommunegrænse.
Klampenborgvej fra Hvidørevej til Lyngby kommunegrænse.
Vejdirektoratet er myndighed for motorvejene, Gentofte Kommune kan derfor ikke give tilladelse til gravninger på disse veje.
Vilkår for gravetilladelse
Gravetilladelsen er givet på de i "Norm for etablering af ledningsanlæg i jord" DS 475 og de i Trafikministeriet, "Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje" givne betingelser.
Afmærkning af arbejdet udføres i overensstemmelse med "Vejregler for afmærkning af vejarbejder".