Genvejsmenu Hold styr på din barsel Barselsorlov Du har ret til barselsorlov, når du skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af din jobsituation. Forældre har ret til i alt 52 ugers orlov. De 52 uger opdeles i hovedreglen på følgende måde: Moderen 4 uger før fødslen Faderen 2 uger efter fødslen eller adoptionen Moderen 14 uger efter fødslen eller adoptionen Den fælles 32 ugers periode, hvor forældrene frit kan dele orloven mellem sig Reglerne giver mulighed for en meget fleksibel fordeling af orloven frem til barnet fylder 9 år. Du skal give din arbejdsgiver og kommunen besked om, hvordan du vil tilrettelægge orloven. Barselsorloven skal anmeldes til NemRefusion, anmeldelsen skal ske gennem din arbejdsgiver. Retten til løn under barsel afhænger af, hvordan du er ansat. Du kan få yderligere information i dit ansættelsesbevis eller ved at spørge din A-kasse eller fagforening. Du kan få barselsdagpenge, hvis du ikke får løn under din barselsorlov. Du kan læse mere om reglerne for barselsdagpenge her. Du kan selv holde styr på din barsel, orlovstyper, perioder og økonomiske vilkår på Din barsel.