Genvejsmenu

Sundhedspleje i skolen

Formålet med sundhedspleje i skolen er at styrke børn sundhed, sunde levevis og trivsel. Sundhedsplejens tilbud er en kombination af samtaler, undersøgelser og undervisning.

Billedee af pige i gymnastikreb

I børnehaveklassen, 2., 4., 6. og 8. klasse får alle elever tilbudt sundhedssamtale og undersøgelse af sundhedsplejen. Efter behov har sundhedsplejen kontakt til børn og unge på de øvrige klassetrin.

Samtalerne tager udgangspunkt i områder, der er aktuelle for barnet eller den unge, i forhold til egen sundhed og udvikling. Afhængigt af aldersgruppen, drøftes aktuelle områder og barnets egen oplevelse af trivsel, helbred og sundhedsvaner.

Undersøgelserne afhænger af klassetrinnet og den enkeltes behov. Undersøgelserne omfatter syn, hørelse, motorik, vægt og højde.

Der udleveres en invitation til barn og forældre inden samtalen og undersøgelsen. Invitationen indeholder oplysninger om kontakten og spørgsmål vedr. barnets/den unges sundhed.

Det er meget vigtigt, at forældrerne deltager i samtalen i børnehaveklassen. På de øvrige klassetrin kommer barnet alene eller i mindre grupper. Forældre er altid velkomne til at deltage i undersøgelsen/samtalen eller kontakte sundhedsplejen.

Sundhedsplejen deltager i skolernes sundhedsarbejde og i sundhedsundervisningen, der kan foregå i klasserne eller for mindre grupper af børn/unge.

Hvis et barn viser tegn på sygdom eller dårlig trivsel, kontaktes hjemmet - efter aftale henvises der til relevante fagpersoner.

Sundhedsplejerske drøfter sundhedsmæssige forhold af betydning for børnenes skolegang med klasselæreren og samarbejder med de øvrige lærere, skolens psykolog, talepædagog, tandlæge og den kommunale læge. Drøftelser vedr. det enkelte barn sker med samtykke fra forældrene.