Det psykosociale område

Det psykosociale område rummer forskellige tilbud til børn, unge og familier, der har brug for en særlig indsats for at komme videre.

Det kan være børn og unge, der har fået en skæv start på livet, eller har været udsat for sociale svigt. Der kan også være tale om familier i krise f.eks. på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller misbrug.

Dohns Minde Døgncenter

Institutionen har plads til 9 børn og unge fra 4 til 18 år med adfærdsmæssige, følelsesmæssige og familiemæssige problemer. Børnenes ophold kan være akut eller langvarigt, alt efter behov. Besøg Dohns Mindes hjemmeside

Hjortholm Kostskole  

Institutionen er en behandlingsinstitution med intern skole for børn og unge fra 7 til 13 år med behandlingskrævende og følelsesmæssige vanskeligheder. Institutionen har 30 døgnpladser, og er beliggende ved Næstved. Besøg Hjortholm Kostskoles hjemmeside

Josephine Schneiders Ungdomsboliger  

Institutionen har 9 døgnpladser til unge fra 15 til 18 år med psykosociale problemer. Endvidere tilbyder institutionen efterværn/tilsyn med de unge i en periode efter udflytning. Besøg Josephine Schneiders Ungdomsboligers hjemmeside

Hellerup krisecenter  

Krisecentret er et midlertidigt botilbud med plads til 11 krise- eller voldsramte kvinder med eller uden børn, som modtager støtte til afklaring af deres situation. Besøg Hellerup krisecenters hjemmeside

Familieinstitutionen på Margrethevej 

 

Institutionen retter sig fortrinsvis mod familier med børn fra 0 til 6 år, og har plads til 6 familier af gangen. Institutionen modtager familier hvor der er bekymring for børnenes trivsel og udvikling. Opholdet bruges til at afklare familiens behov, og finde en varig løsning på familiens situation. Besøg Familieinstitutionens hjemmeside