Kombinerede og integrerede institutioner

Der er 32 integrerede og kombinerede institutioner i kommunen - heraf 10 selvejende og 22 kommunalt drevne institutioner.

Billede af børn, der går ind i bil om morgenen

Integrerede institutioner

I en integreret institution er der både vuggestue- og børnehavepladser. Hvis man får en vuggestueplads i en integreret institution, er man garanteret børnehaveplads i samme institution.

Kombinerede institutioner

En institution har adskilt vuggestuen og børnehaven, eller kan være to selvstændige institutioner. Hvis man får en plads i en kombineret institution, har man fortrinsret til en plads i børnehaven, før de øvrige børn på ventelisten, men man er ikke garanteret en plads.

Institutionerne arbejder med overgangene i børnenes liv. Der vil være fokus på vuggestuebørnenes udvikling mod større grad af selvhjulpenhed, fx spise selv. I børnehaven arbejder personalet med at støtte børnenes udvikling inden de skal i skole. Der er fokus på den motoriske udvikling, eksempelvis klæde sig af og på, de intellektuelle kompetencer f.eks. at kunne skrive og genkende sit navn og den sociale udvikling, f.eks. at kunne håndtere relationerne til andre børn.

Folketinget vedtog den 25. marts 2004 loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Med loven lægges der op til, at dagtilbuddene skal arbejde mere målrettet med udvikling af børnenes kompetencer og erfaringer. Læs mere om de pædagogiske læreplaner i menuen til venstre.

Indflydelse og samarbejde

Gennem forældrebestyrelsen har du mulighed for at være med til at præge den institution dit barn går i. Men det er også vigtigt, at der i det daglige er en tæt dialog mellem forældre og ansatte i børnehaven, så barnet kan få en god og tryg hverdag.