Lejrskoler og feriekolonier

Gentofte Kommune tilbyder elever fra 3. – 9. klasse op til to lejrskoleophold af fem dages varighed.

Stemningsbillede fra Lejerskole i Gentofte

Lejrskolerne finder sted på de af Gentofte Kommune og Gentofte Kommunelærerforenings Feriekolonier i fællesskab ejede ejendomme Broager, Solgården og Vesterhavsgården.

Lejrskoler i foråret og efteråret

Lejrskolerne foregår i foråret og efteråret. I disse perioder sendes der 35 - 40 hold, hvilket svarer til omkring 1700 elever, på lejrskole.

Rejsen til lejrskolerne foregår med DSB Skolerejser og lokale vognmænd med udrejse mandag morgen og hjemkomst fredag eftermiddag eller aften.

Personale på kolonierne

På kolonierne er der ansat personale, der står for madlavning og rengøring. Dog skal elever og lærere selv hjælpe til med at holde værelser og opholdsrum i pæn stand. Lejrskolerne er beliggende i Sønderjylland, på Bornholm og i Nordjylland. Det er således muligt på de enkelte lejrskoler at finde temaer, som kan understøttes af områderne.

Når ejendommene ikke bruges til lejrskoler og i sommerperioden til feriekolonier kan ejendommene lejes af skoler og institutioner. Der er ingen udlejning til private.

Ønsker du oplysning om koloniophold kan der søges oplysninger på skolernes hjemmesider eller ved at kontakte:

Forretningsfører Kenneth Knigge

Tlf. 44 48 62 91, e-mail: kekn@gentofte.dk

Ansvarlig for siden:

Børn Unge og Fritid
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39984500