Fritidscentrenes tilbud til børn i 4. og 5. klasse hedder fritidsklub.
Fritidsklubben er et sted, hvor børnenes behov for tryghed, udfordringer, leg,samvær, skæg og ballade og nyopdagelser tilgodeses.
Indmeldelse i fritidsklub
Omkring februar måned modtager alle forældre, med børn i 3. klasse informationsmateriale om fritidsklub og tilmelding. Derudover afholde alle klubber en dag med åbent hus.
Tilmelding skal ske i den ønskede fritidsklub.
Pladserne i de enkelte fritidsklubber tilbydes, som toårige forløb med henblik på at sikre et sammenhængende forløb for børnene i fritidsklub. Børn, der tilbydes plads i 4. klasse, er garanteret fortsættelse i samme fritidsklub i 5. klasse.
Der er ikke pladsgaranti i fritidsklubberne. Pladserne i de enkelte fritidsklubber fordeles efter princippet yngste barn først. Tilbuddet er omfattet af reglerne om søskenderabat.
Nuværende 4. og 5. klasser optages løbende.