Det arbejder SSP med

Kriminalitetsforebyggelse er generelt rettet mod at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller et problem.

SSP samarbejdet tager udgangspunkt i 3 centrale begreber inspireret af Det Kriminal Præventive Råd. Det handler om opbygning, forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse som både er ressourceorienteret og problemorienteret.

Opbygning på det generelle niveau

Den generelle forebyggelse af ungdomsproblemer, skal koncentreres omkring trivsel for i sidste ende at gøre børn og unge ’selvkørende’. Tilgangen er ressourceorienteret.

  • Forebyggende undervisning på 5., 6., 7. og 8 klassetrin: Undervisningsmetoder og indhold skal påvirke adfærd
  • Årgangsforældremøder i 5., 6., og 7. klasse i forbindelse med denne undervisning.
  • Udbredelse af undervisningsprogrammet Tackling
  • Rådgivning og vejledning af professionelle og borgere i Gentofte Kommune
  • Forældrecaféseminar
  • Kioskkampagne mod alkohol
  • Handleplaner, politikker for skoler og institutioner vedr. mobning, rygning og misbrug
  • Samarbejde med SSP lærer på alle skolerne i Gentofte Kommune
  • Samarbejde med Station Syd Nordsjællands Politi

Forebyggelse på det specifikke niveau

I forbindelse med uheldig gruppedannelse, uheldig opførsel og kriminelle handlinger, begået af enkelte unge, nytter det ikke noget udelukkende at fokusere på den enkelte, da vedkommende typisk er mere optaget af, hvad kammeraterne mener, end hvad en voksen måtte mene. Derfor handler det om at inddrage både forældre, skole og fritidsinstitutionerne i løsningen af problemerne. Tilgangen er ressourceorienteret og problemorienteret.

  • Opsøgende indsats, målrettet socialt udsatte unge
  • Samarbejde omkring ungepakken link til ungepakken
  • Samarbejde med servicestyrelsen om rusmiddel indsatsen. Link servicestyrelsen
  • Samarbejde i boligsocialprojekt
  • Samarbejde med Gentofte brandvæsen vedr. ungdomsbrandkorps

Kriminalitetsforebyggelse på det individorienterede niveau

I forhold til det enkelte barn eller unge styrker SSP samarbejdet Politiet, sagsbehandlere, skoler, forældre og fritidsinstitutioner i at gennemføre de bedst mulige ”løsninger” for det enkelte barn eller ung samt tilbyde andre muligheder. Tilgangen er problemorienteret.

  • Bekymringssamtaler
  • Rådgivning og vejledning