ViTo yder en helhedsindsats over for nytilkomne familier, som taler et andet sprog end dansk. Det vil sige, at i det omfang, ViTo møder et behov hos familierne eller hos barnet, bliver der taget hånd om det inden placering på distriktsskolen.
ViTo varetager også sprogvurdering af kommunens tosprogede elever, vejledning af lærere på alle kommunens skoler i forhold til tosprogede elever og deres familier, vejledning af forældre med anden etnisk baggrund og meget andet.
Undervisningens organisering
Basisundervisningen er den i loven beskrevne undervisning, som skal gives til de elever, der ikke kan få udbytte af den almindelige klasseundervisning. Organiseringen af basisundervisningen tilrettelægges og koordineres af ViTo. Eleverne modtager basisundervisning dels i en velkomstklasse, men også på hold (netværksklasse) og som individuel undervisning på distriktsskolen. Den individuelle undervisning foregår i samarbejde med elevens klasselærer i eller uden for undervisningen.
Koordinatorer i ViTo:
Rikke Michan (6-13 årige)
Tlf.: 51 48 99 19
email: rmm@gentofte.dk
Karoline Brøndum Petersen (13-18 årige)
Tlf.: 51 48 99 13
email: kbp@gentofte.dk
Konsulent i Børn, Unge og Fritid
Jacob Berger Strønæs
Tlf.: 39 98 50 43
email: jbe@gentofte.dk