Hvem henvender tilbuddet sig til
Tilbud om at benytte BKO Charlottenlund Fort gælder for alle Gentofte Kommunes skoler, institutioner og spejdergrupper, som har gennemført BKO kursus.
Læs BKO Charlottenlund Fort brochure
Oplevelser og aktiviteter
På Charlottenlund Fort lever mystik, spænding og teambuilding for børn og unge i konceptet "Fort Robinson".
I konceptet "Top Dollar" kan man prøve kræfter med alternative idrætsaktiviteter, mens Øresund sent forår og i sommerperioden byder på sjove kajakaktiviteter, såsom kajakbasket og "Last Man Standing".
Charlottenlund Skov
I Charlottenlund Skov udfordres højdeskræk og tyngdekraften i op til 20 meters højde med aktiviteter som rebklatring og rapelling.
Skoven byder på et utal af muligheder, herunder "Store Holdkampe", hvor store grupper af børn og unge blandt andet dyster mod hinanden i "Stjæl Fanen" og "Skovstratego", hvilke får ekstra dimensioner, når de afprøves i nattens mulm og mørke.
Samisk Telt
Ud over de mange oplevelses- og aktivitetsmuligheder, som er beskrevet i udstyrsdepotets aktivitetsmapper, som i øvrigt findes nederst på siden i pdf-format, er det muligt at stille BKO Charlottenlunds Forts store samiske telt op med plads til 20 siddende børn eller unge og næsten lige så mange sovende. I teltet kan tilberedes primitive madretter eller snacks på den mobile bålplads. De dansende flammer fra bålet varmer i kinderne, og kroppens summen efter en dag med fuld aktivitet kan til tider berige den enkelte med oplevelser, der når magiske højder.
Læs her, om Praktiske forhold angående brug af BKO Charlottenlund Fort
Målsætninger for BKO Charlottenlund Fort
BKO Charlottenlund Fort er en udmøntning af Gentofte Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitiks: "Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper", hvor der er fokus på at motivere de ikke fysisk aktive, som et led i en forebyggende indsats.
Formålet med at udvikle Charlottenlund Fort til et BKO (BevægelsesKlart Område), er at give Gentofte Kommunes børn og unge flere muligheder for at vælge et sundt og aktivt udeliv.
Det er hensigten, at aktiviteterne på og omkring BKO Charlottenlund Fort formidles videre af virksomheden Motivation, som er BKO ansvarlige, hvilket indebærer ansvar for afholdelse af månedlige BKO Åbent hus-arrangementer for skoler og institutioner, BKO Introduktionskurser for lærere og pædagoger samt ansvar for den daglige drift, alt imens Børn, Unge og Fritid har det overordnede ansvar og håndterer de administrative opgaver.
Læs her om retningslinier for:
Baderegler
BKO træklatring, Område for træklatring
Brug af BKO pusterør
Brug af sit-on-top kajakker
Læs her om udstyr til udlån:
Aktivitetsudstyr
Basis Friluftsudstyr
Klatreudstyr
Praktisk udstyr
Vandaktivitetsudstyr
Kontaktpersoner til BKO Charlottenlund Fort
Motivation, BKO ansvarlige / Tilmelding til kurser
20 63 01 58 eller 22 33 40 84 @: info@motivation.dk
Børn, Unge og Fritid:
Lena Kjelfred, booking/reservation
39 98 50 11 (kl. 9-15) @: Fritid@gentofte.dk
Sanne Høck Just, Fritids- og idrætskonsulent
39 98 50 23 eller 51 16 93 17 @: saj@gentofte.dk