Bevægelses Klart Område på Teglgårdsgrunden med 1 multibane og asfaltarealer til boldspil.
Åbent for alle der vil dyrke leg, sport og bevægelse mellem kl. 8 og kl. 22.
Udover multibanen, så har BKO'en asfaltarealer, der kan benyttes til diverse former for leg, sport, dans og anden form for bevægelse. Området kan benyttes af alle børn, unge og voksne i lokalområdet.
Mange børn og unge har undervejs i udviklingsprocessen bidraget med ideer til aktiviteter og anvendelse af området, og flere ideer vil sikker komme til, inden grundens fremtidige anvendelse er endeligt fastlagt.
BKO Teglgården er et projekt i Gentofte Kommunes Idræts- og bevægelsespolitik.
Indgang fra henholdsvist Melchiorsvej og Teglgårdsvej i Skovshoved.
Regler for brug af multibanen:
- Multibanen er til boldspil, dans og leg
- Det er på eget ansvar at bruge banen.
- Hjælp med til at holde banen ren
- Brug affaldsbeholderne og lad være med at smadre flasker.
- Vis hensyn til andre på banen og grunden.
- Ordensregler for hele Teglgårdsgrunden skal respekteres.
Er noget ødelagt på banen så kontakt Gentofte Kommune, Børn, Unge og Fritid, tlf. 3998 4500