I første fase er fodboldstadion blevet renoveret med nye hegn, tribuner og sæder og byggeriet af en nye træningsishal til ishockey, kunstskøjteløb og et særligt anlæg til curling er afsluttet og indviet i 2011.
I anden fase, der går i gang i 2012, får en række klubber deres eget klubhus. Det drejer sig om Gentofte Rulleskøjteklub, Copenhagen Towers, Gentofte Petanque Club, cricketklubben Soranerne og Gentofte Hockey Klub.
Derudover etableres der tæt ved Copenhagen Towers og Gentofte Hockey klubhuse en kunstgræsbane til amerikansk fodbold og fodbold, og rulleskøjteløbernes bane bliver overdækket.
Gentofte Kommune har i dialog med brugerne - Gentofte Stadions bestyrelse, klubberne på stadion, Sammenslutningen af Idrætsklubber i Gentofte samt handicaprådet – udarbejdet en plan for, hvor i Gentofte Sportspark kommende byggerier og anlæg skal placeres (Arealanvendelsesplan), samt hvilke tiltag, der skal igangsættes før andre (Idrættens prioriteringsliste).