Mange forbinder 50’erne med kold krig, Morten Korch og Krøniken, men årtiet rummer også meget andet, blandt andet udviklingen af velfærdsstaten og visioner for fremtiden med optakt til ungdomsoprør og frigørelse.
Festivalen følger forskellige spor om 50'erne: Den kolde krig, familielivet, kulturens rolle, ungdomskultur og erindringer om 50’erne.
Festivalprogrammet her i Gentofte byder på 14 arrangementer for børn og voksne – inden for arkitektur, musik, kunst, litteratur, film og historie. Arrangementerne tegner sammen en levende mosaik af livet i 50’ernes Gentofte.
Festivalen koordineres af Lokalhistorisk Arkiv i samarbejde med Golden Days.
Du kan se det store program for hele festivalen på http://festival.goldendays.dk
Program i Gentofte
Rock og swing med The Scoops
Oplev The Scoops med brylcreme i bobhåret, bakkenbarter, guldslips, kontrabas, spidse sko, lyserøde skjorter og jakkesæt og Tutti Frutti. Swing sammen med Danmarks bedste 50’er showband.
Hvornår: 8. september kl. 13-14.30, Gentofte Hovedbibliotek.
Entré 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk.
Omvisninger i Finn Juhls hus
Oplev den anerkendte møbelarkitekt Finn Juhls hus på Ordrupgaard. Finn Juhls eget hus fra 1942 er et skoleeksempel på, hvad Finn Juhl står for som arkitekt og møbeldesigner. Omvisningerne starter i museets foyer hver hele time kl. 12-16 (på engelsk kl. 14).
Hvornår: 9. september kl. 11-17, Ordrupgaard.
Gratis, når der er betalt entré til museet.
Fra Elvis til Sinatra - mangfoldig og farverig
Louis Armstrong, Elvis Presley, Niels Viggo Bentzon, Miles Davis, Four Jacks, Karlheinz Stockhausen, Sven Gyldmark og Frank Sinatra. Musikjournalist og forfatter Per Wium fortæller og spiller eksempler på musikken i 50'erne.
Hvornår: 11. september kl. 17-18.30, Gentofte Hovedbibliotek.
Entré 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk.
EKSTRA
Finn Juhl at 100: Legend and Enigma
2012 er 100-året for den verdensberømte møbelarkitekt Finn Juhls fødsel. Det fejrer Ordrupgaard med et foredrag af den amerikanske arkitekt Michael Sheridan.
Sheridans foredrag går videre end de sædvanlige historier og klicher og bidrager med ny viden omkring Finn Juhls arbejde og resultaterne deraf.
Michael Sheridan leder Sheridan Architect i New York og er anerkendt internationalt som ekspert i dansk arkitektur og møbeldesign fra det tyvende århundrede.
Hvornår: 11. september kl. 17.30, Ordrupgaard.
Entré 100 kr. Billetter købes på http://billetto.dk/da/events/finnjuhlat100legendandenigma efter først-til-mølle princippet. NB! Bemærk at foredraget vil være på engelsk.
Dan Turèlls skole i Vangede
I sit forfatterskab beskriver Dan Turèll sin skolegang på Dyssegårdsskolen, Bakkegårdsskolen og Munkegårdsskolen i 50’ernes Vangede. Forsker Thorkil Damsgaard Olsen sætter fokus på Dan Turèlls fremstilling og sin egen skoletid i Vangede. Publikum opfordres til at fortælle egne skolehistorier.
Hvornår: 13. september kl. 19-21, Bakkegårdsskolen.
Entré: 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk.
Leg og arkitektur på Munkegårdsskolen
Få en levende introduktion til skolebyggeri i 50’erne af professor Ning de Coninck-Smith med udgangspunkt i arkitekt Arne Jacobsens berømte Munkegårdsskole fra 1957. Imens er der i skolegården legeworkshop for børn med lege fra 50’erne.
Hvornår: 15. september, kl. 13-15, Munkegårdsskolen.
Entré 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk, børn gratis.
Oppenheimer-kunst i bunkeren
Billedkunstner Thomas Boström skaber en Kold Krigs-iscenesættelse i Bernstorffsbunkeren med kunstudstillingen Oppenheimer om den amerikanske forsker og fysiker J. Robert Oppenheimer, som er kendt som faderen til atombomben.
Hvornår: 15.-16. & 22.-23. september kl. 12, 13 & 14, bunkeren i Bernstorffsparken.
Entré: 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk
Velfærd og hverdag i 50’ernes gentoftefamilier
Oplev en aften med fokus på hverdagslivet i Gentofte i 50’erne. Arkivleder Mette Henriksen og historiker Anne Brædder giver deres fortolkninger af livet i 50’ernes Gentofte – i ord, billeder, film og effekter fra samlingerne i Lokalhistorisk Arkiv.
Hvornår: 18. september, kl. 19-21, Gentofte Hovedbibliotek.
Entré: 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk
Birthe Wilke – en diva fra 50’erne
I 50’erne sang Birthe Wilke sig ind i alles hjerter, og i 1957 deltog hun med Gustav Winkler i Danmarks første Melodi Grand Prix med sangen ”Skibet skal sejle i nat”. Mød hende og hør hende synge og med livsglæde fortælle om sine oplevelser i 50’erne.
Hvornår: 19. september kl. 19-21, Gentofte Hovedbibliotek.
Entré: 95 kr. Billetter købes på www.fof-gentofte.dk eller 39 63 70 10
Hverdagsæstetik og designklassikere
50’erne er dansk designs ’guldalder’, og et utal af designklassikere så dagens lys og kom til at spille en stor rolle herhjemme og internationalt. Oplægsholder cand. mag. Lara Juhl Jakobsen vil se på både 50’ernes design og boligindretning.
Hvornår: 20. september kl. 17-18.30, Gentofte Hovedbibliotek.
Entré: 50 kr. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk
Parcelhus - et mareridt eller drømmen om det gode liv?
Siden 50'erne har parcelhuset delt befolkningen i to: Er det et symbol på det gode liv med fokus på familielivet og at være herre i eget hus? Eller er det et mareridt, der ansporer til selvtilstrækkelighed, konformitet og konsum? Ph.d. Mette Mechlenborg sætter fokus på forestillinger og myter.
Hvornår: 20. september kl. 17-18.30, Øregaard Museum.
Billetpris inkl. entré: 75 kr. Tilmelding: oremus@gentofte.dk
Sidste time – et kold krigsspil
Hvad ville du gøre, hvis Den kolde krig brød ud i Gentofte? Kom og vær del af et rollespil, hvor du får lov til at være med til at afgøre kommunens skæbne under et simuleret angreb fra Sovjet. Spillet er målrettet unge mellem 13 og 20 år, men alle er velkomne.
Hvornår: 21. september kl. 16 & 18, bunkeren i Bernstorffsparken.
Entré 60 kr., inkl. feltration. Billetter købes på www.gentofte.billetto.dk
Kom i familie med Lille Per
Far til Fire var 50’ernes mest berømte børnefamilie. Se billeder, bøger og legetøj fra tiden og hør børn fra Musikskolen synge tidens humørfyldte sange. Du og din familie kan klæde jer ud som Søs, Ole, Mie, Lille Per, far eller Onkel Anders og få taget et foto i ’familiens stue’.
Hvornår: 22. september, kl. 14, Børnebiblioteket, Gentofte Hovedbibliotek.
Gratis. Mød bare op!
Far til Fire, Morten Korch, Dirch Passer – 50’ernes filmkultur
I Gentofte fandtes der i 50’erne 3 store danske filmstudier, hvor mange af tidens store filmsucceser blev produceret. Tiåret gav os Far til Fire, Dirch Passer, Ove Sprogøe og Morten Korch-film. Med filmklip, musiske indslag og kendte kunstnere med relationer til 50’erne, belyses tidens visuelle kultur.
Hvornår: 23. september, kl. 10.30, Gentofte Kino.
Billetpris: 150 kr. inkl. kaffe eller te. Billetter købes på www.gentoftekino.dk