Det begyndte i 2008 med en streetfodboldturnering arrangeret af det daværende elevråd på Ordrup Gymnasium. Gennem de seneste år har festivalen udviklet sig, så der i 2011 dukkede 1200 unge op til festivalen foran Ordrup Bibliotek.
Aktiviteterne har, udover en streetfodbold-turnering med hold fra de ældste folkeskoleklasser og gymnasierne, bestået af blandt andet parkour, volley, basket, bordfodbold, FIFA-turnering, gadekunst-projekter, masser af lokale musikere og dj’s på en professionel scene – og generelt en glad og dejlig stemning.
Streetfestivalen arrangeres af elever fra Ordrup Gymnasium og fra 2011 også Aurehøj Gymnasium, i et tæt samarbejde med ungekulturkonsulenten.
Spørg bare: Annemette Krabbe, ungekulturkonsulent, akra@gentofte.dk.