Modernisering og udbygning af plejeboliger

Alle plejeboliger i kommunen skal være tidssvarende og moderne, moderniseringsplanen indeholder også nybyggeri. Læs mere om de enkelte byggeprocesser.

Skilt med Byggeplads

Gentofte Kommunalbestyrelse vedtog i 2001 en moderniseringsplan for alle plejeboliger i kommunen. Alle boliger blev gennemgået og en handlingsplan for modernisering blev fastlagt. Siden da er fase I gennemført, det betyder at:

  • Ordruplund er ombygget
  • Kløckershave er moderniseret og udbygget med en ny fløj
  • Egebjerg er udbygget med en tag-etage og nye fællesarelaer
  • Søndersøhave er udbygget med en fløj
  • Rygårdcentrets fællesarealer er moderniseret
  • Salem er moderniseret
  • Adelaide er moderniseret og udbygget.

Moderniseringsplan II

Moderniseringsplan II tager udgangspunktet i den ændrede lovgivning på området og den almindelige udvikling på boligområdet.
   Når der i moderniseringsplanerne står at alle plejeboliger skal opfylde kravene til en moderne bolig, så betyder det blandt andet, at de skal have en vis størrelse, at der skal være eget toilet og bad, mulighed for køkken, og at der skal være plads til hjælpemidler, så boligen også er en hensigtsmæssig arbejdsplads for personalet.

Som en tommelfingerregel betyder moderniseringen, at to gamle boliger bliver til en ny bolig. Samtig lægges der stor vægt på at de kommende boliger skal være fleksible, så beboeren kan vælge vægge til og fra, så boligen har et eller to rum ud over køkken og bad.

Moderniseringsplan II omfatter:

  • Rygårdcentret - 45 nye boliger. Indflytning i slutningen af 2010.
  • Nymosehave - 20 nye boliger. Indflytning i starten af 2011.
  • Egebjerg - ombygning til 52 boliger. Indflytning forventes i henholdsvis slut 2011 og start 2013.
  • Holmegårdsparken - om- og tilbygning til 120 boliger. Byggeri påbegyndes i starten af 2012.
  • Jægersborg kaserne-grunden - 72 nye boliger. Visionsfase igang. Byggeri påbegyndes i slutningen af 2012.
  • Lindely på Sankt Lukas - 29 nye boliger. Ikke påbegyndt.

På de underliggende sider er det muligt at læse mere om de enkelte projekter.

Ansøgning om bolig?

Hvis du har behov for en plejebolig, skal du henvende dig til Modtagelsen i Pleje og Sundhed, som administrerer plejeboligerne i Gentofte Kommune. Du kan ringe på telefon 39 98 05 83 i rådhusets åbningstid. Læs mere her om ældre- og plejeboliger

Ansvarlig for siden:

Kvalitet og Udvikling
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39980000