Ordningen omfatter udbringning og afhentning af materialer på bopælen en gang om måneden - på en fast ugedag. Du kan låne almindelige bøger, bøger med stor skrift, lydbøger, musik-cd'er, dvd'er og meget andet.
Ring og tal med en bibliotekar på Hovedbiblioteket på telefon 39 98 58 88 på hverdage kl. 10-12 - eller send en mail til jeal@gentofte.dk.
Betjening af plejehjem
Beboere på kommunens plejehjem betjenes via Biblioteket Kommer, eller ved besøg af en bibliotekar hver 4. uge.
Rehabiliterings- og genoptræningscenter Tranehaven tilbyder bibliotekarbetjening hver 14. dag.
Kommunale døgninstitutioner, daghjem og dagcentre
Disse får skiftende materiale-depoter ud fra Hovedbiblioteket. Depoterne sammensættes så der tages hensyn til de enkelte institutioners behov for bøger med stor skrift og illustrerede bøger.
Lydavis
Svagtseende og blinde kan abonnere på Lydavisen, der udkommer hver uge. I Lydavisen bringes et uddrag af ugens vigtigste lokale nyheder, som de kan læses i Villabyerne. Ring og bliv abonnent, så sender vi Lydavisen hver uge.
Læse- og synshandicappede
Det er muligt at benytte Gentofte Bibliotekernes Indlæsningstjeneste til indlæsning af breve, brugsanvisninger, lovstof og artikler.
På Hovedbiblioteket findes et CCTV læseapparat for svagtseende, som kan forstørre breve og anden tekst.
Kurser for seniorer
Gentofte Bibliotekerne afholder jævnligt kurser for alle og jævnligt for målgruppen 50+. Du kan holde dig orienteret om de udbudte kurser på Gentofte bibliotekernes hjemmeside.