Genvejsmenu Søg folkepension digitalt Søg boligstøtte Hent blanketter Folkepension og økonomi Du kan få folkepension, når du når pensionsalderen og opfylder en række betingelser. Du skal selv sørge for at søge om folkepension. Det gør du gennem kommunen, som sender et brev til dig nogle måneder, før du fylder 65. Social pension udbetales månedsvis. Pensionsbeløbet bliver reguleret hvert år den 1. januar. Reguleringen fremgår automatisk af din pensionsmeddelelse, som du får tilsendt i januar måned hvert år og ellers kun ved ændringer i beløbet. Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen På grund af ny lovændring vil folkepensionsalderen gradvist stige for personer som er født efter 1. januar 1954. Du kan læse mere om Lov om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen Oplysningspligt til kommunen Modtager du førtids- eller folkepension, skal du give kommunen oplysninger om ændringer, der kan have betydning for din pension. Du skal fx give kommunen besked, hvis du flytter til udlandet, din indtægt ændrer sig, eller hvis du rejser så meget, at det kan påvirke din pension.