Det Forebyggende Team i Gentofte Kommune tilbyder to årlige besøg til borgere, som er fyldt 75 år og ikke modtager hjælp til personlig pleje i hjemmet.
Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale i dit eget hjem med en sundheds-professionel medarbejder. Formålet er at sikre at ældre borgere fortsat har redskaber til at bevare en god livskvalitet.
Samtalen er deres
Det er en sundhedsfremmende samtale, og udgangspunktet er dit behov. Det kan være en samtale om livssituation, hverdagen, trivsel, netværk, sundhed, bolig, aktiviteter og interesser.
Vi kan svare på spørgsmål og give gode råd i forbindelse med din sundhed og livskvalitet, og om de mange muligheder der er i kommunen, eksempelvis motionstilbud eller andre aktiviteter.
Selvom du ikke har konkrete problemer lige nu, har vi erfaring for at mange har stort udbytte af at fokusere på, hvordan man fastholder den livskvalitet, man ønsker.
Kontakt os
Alle ældre over 75, som ikke har hjemmehjælp til personlig pleje, får et brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg to gange om året. Det er også muligt at ringe til os:
Vi har to telefonnumre: 39 98 88 21/22, som vi svarer om formiddagen:
Aftaler om besøg: hver dag klokken 10.30-12.00
Spørgsmål: hver dag klokken 8.30-9.00