Hvis du i en periode har behov for at passe en døende nærtstående, har du
mulighed for at få plejevederlag. Det er en forudsætning, at den døende er
indforstået med ordningen.
Plejevederlaget udbetales til dig, såfremt der er tale om tabt
arbejdsfortjeneste eller ret til sygedagpenge. Vederlagets størrelse kan
maksimalt udgøre 1½ gange dagpengesatsen.
Du skal ansøge om plejevederlag i den kommune, hvor den døende har
folkeregisteradresse. Såfremt det er Gentofte Kommune, skal du kontakte
Pleje & Sundhed.
Du kan læse mere om plejevederlag samt andre muligheder for pasning af
nærtstående i kommunens servicebeskrivelse og på borger.dk se link i
højremenuen.