Når en flygtning kommer til Gentofte Kommune, skal kommunen så hurtigt som muligt finde en permanent bolig til flygtningen. Nogle gange kan det ikke umiddelbart lade sig gøre. Indtil kommunen kan tilbyde en permanent bolig, bor flygtningen i en af kommunens midlertidige indkvarteringer.
Rådgivning fra boligmedarbejder
Hver flygtning får tilknyttet en rådgiver, en boligmedarbejder. Boligmedarbejderen hjælper flygtningen på plads og hjælper med:
-
Råd og vejledning
-
Samarbejdet med vicevært og boligforening i forbindelse med indflytningen
-
Rådgivning om indkøb af møbler
-
Gennemgang af boligen sammen med flygtningen og en tolk
-
Rådgivning om, hvordan flygtningen hensigtsmæssigt bruger el, vand, varme og om udluftning
-
Orientering om ejendommens faciliteter
-
Rådgivning om husorden med mere