Introduktionsprogram

Introduktionsprogrammet formål er, at voksne udlændinge tilegner sig viden og færdigheder i at forstå og anvende dansk. I uddannelsen kan indgå praktik i en privat eller offentlig virksomhed for at fremme kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse.

Hvis du er udlænding og omfattet af integrationsloven, skal du gennemgå et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet varer højest tre år og varer gennemsnitligt 37 timer om ugen. Du har pligt til at deltage i programmets aktiviteter.

Integrationskontrakt

Introduktionsprogrammet tilrettelægges i samarbejde med den enkelte flygtning/indvandrer og beskrives i en integrationskontrakt, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation – herunder færdigheder og forudsætninger.

Integrationskontrakt og erklæring om integration og aktivt medborgerskab i den danske samfund underskrives af den enkelte borger.

Danskuddannelse

Programmet omfatter danskuddannelse samt tilbud om vejledning og opkvaliferering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Samt evt. mentorordning.

Gentofte Kommune er centerkommune og udbyder i samarbejde med Sprogcenter Hellerup danskundervisning til voksne udlændinge i kommunerne Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte.

Nye flygtninge/indvandrere skal inden én måned efter ankomsten til kommunen tilbydes danskuddannelse, inkl. særlig tilrettelagt undervisning i kultur og samfundsforhold.

Formålet med undervisningen er, at voksne udlændinge tilegner sig viden og færdigheder i at forstå og anvende dansk. 

Målet er, at nyankomne flygtninge og indvandrere hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse og de modtager tilbud, som sigter mod at gøre dem arbejdsmarkedsparate. Det kan være vejledning og opkvalificering via praktik eller ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Gentofte Kommune har en række aktiverende og afklarende projekter, som kan tilbydes flygtninge og indvandrere, der ikke umiddelbart kan placeres på det ordinære arbejdsmarked. Se mere hos Jobcenter Gentofte. 

 

 

Ansvarlig for siden:

Social og Handicap Myndighed
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39986000