Demens er en sygdom, ikke et tegn på aldring. Men der er flere demenssygdomme, og deres symptomer er ikke altid ens. Derfor er det vigtigt at få en rigtig diagnose. 

Når man begynder at udvikle demens, kan man opleve svigtende overblik, svigtende initiativ, problemer med at finde de rigtige ord, problemer med at finde vej, problemer med at løse praktiske opgaver eller ændringer i humør eller temperament.

I starten kan det være besværgeligt, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver symptomerne voldsommere, og det påvirker arbejdsevnen, det er svært at være sammen med familie og venner som tidligere, og fritidsinteresserne umuliggøres måske også. Det påvirker naturligvis også de pårørende.

Alle mennesker ændrer sig i takt med, at de bliver ældre. Det bliver sværere at lære nye ting, og man bliver langsommere. Det er dog vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom. Hvis man oplever væsentlige ændringer i f.eks. hukommelse eller adfærd, er det vigtigt at søge læge, blive undersøgt og få afklaret, hvad årsagen er. 

I Gentofte prioriterer vi de demensramte

Der er mere end 20 uddannede demenskoordinatorer, som deltager i den daglige pleje af beboerne i plejeboligerne og rådgiver deres kolleger. Og personalet i hjemmeplejen bliver rådgivet og hjulpet i deres arbejde med at give borgere med demens den bedste pleje og behandling.

Vi har oprettet pårørendegrupper, som giver de pårørende en mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser med ligesindede. Samtidig får de mere viden om demenssygdomme fra demenskonsulenten, hvilket hjælper i hverdagen med en dement pårørende. Læs mere i pjecen om pårørendegrupper om hvad der foregår og hvordan du kommer med i en pårørendegruppe.

En borger med demens som har brug for et tilbud om beskæftigelse og socialt samvær, kan få bevilget en daghjemsplads. På daghjemmet kan borgeren få praktisk og personlig pleje og indgå i tilpassede aktiviteter. En daghjemsplads kan også komme på tale, når den hjemmeboende ægtefælle har behov for aflastning fra plejeopgaverne.

Sådan arbejder vi med demens 

Vi bruger livshistorier som et centralt redskab i arbejdet med de demensramte. Livshistorierne skrives af borgeren, de pårørende og personalet, når en borger flytter ind i en plejebolig. Personalet kan så efterfølgende bruge oplysningerne til at vække erindringer og skabe livsglæde. Det kan eksempelvis være ved at kunne planlægge en udflugt til et særligt sted ("Det var der min fars bagerbutik lå da jeg var barn"), bruge lyde og dufte ("Det minder om en tandlæge") eller spørge specifikt på baggrund af kendte oplysninger ("hvad skete der dengang din jagthund fik 8 hvalpe?"). 

På samme måde fungerer erindringskufferter, ting-kasser og lignende med ting man kan rydde op i, tale om og røre ved, det kan fx være et stykke skind, som giver ro og varme når man aer det.

Sansehaverne i plejeboligerne bruges også til at give beboerne oplevelser ved at vække minder og skabe oplevelser - det kan være med tøj på en tørresnor, forskellige typer af blomster, duftende krydderurter, lyden af rislende vand og lignende.