Genvejsmenu Regler og satser Førtidspension - den gamle ordning Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Blev du tilkendt førtidspension før denne dato, er du omfattet af de gamle regler. Beregning og udbetaling af førtidspension Pensionen udbetales til din NemKonto månedsvis bagud til den sidste arbejdsdag i måneden. Som førtidspensionist får du enten højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension. Din førtidspension bliver beregnet ud fra din økonomiske situation. Du må gerne arbejde i et vist omfang, når du modtager førtidspension. Men det har betydning for din førtidspensions størrelse og pensionstillæg, hvor mange indtægter du og din eventuelle ægtefælle eller samlever har ved siden af din pension. Du har desuden mulighed for at søge tilskud til for eksempel medicin, lægebehandling eller varme, hvis du selv har svært ved at betale udgifterne. Du kan læse mere om de økonomiske tilskud på Borger.dk, hvor du også kan finde satser for førtidspension og information om, hvor meget du må tjene ved siden af din pension.